Nordens Sydgraense oj Sönderjylland

NORDENS SYDGRJENSE
OG SÖNDERJYLLAND
Av professor KNUD FABRICIUS, Köpenhamn
MrN Fretter kom nogle Aar efter 1920 ind til en Boghandler i
Rothenburg ob der Tauber, og da denne opdagede, at han var
Dansk, blev han ophidset over, at Fretter kom fra det Land, som
(ved Folkeafstemning) havde genvundet den nordlige Halvdel af
Slesvig. Navnlig var han meget indigneret over Tabet af »die urdeutsche Stadt Tondern». Min Fretter spurgte ham saa om, hvor
stor han ansaa Tönder for at vrere. »Tondern, Tondern; ei was,
das wird wohl eine Stadt von 30 bis 40,000 Einwohnern sein.» Min
Fretter oplyste ham saa om, at Tönder havde knapt 5000 (»kaum
5000»).
Dette lille Trrek har sin Interesse, fordi det er typisk. Der skal
kun ringe Realitet til at danne det Undervandsskrer, der löfter
Fölelsernes Hav fra rolige Vande til en voldsom Stemnings Bölge.
Naar man i store Dele af Tyskland kan skabe en strerk Agitation
paa det slesvigske Spörgsmaal og ud herfra indsamle betydelige
Pengesummer til Stötte for det tyske Arbejde i Nordslesvig, anser
vi Danske dette – for en stor Del – for fremkaldt ved meget
ringe Viden om de reelle Forhold ved den fjerne Landegrrense.
Mutatis mutandis er det et lignende Forhold, som ligger til Grund
for, at den tyske Marine för 1918 overvejende rekruteredes med
Vrernepligtige fra Sydtyskland, der intet kendte til Havet og derfor nrerede et romantisk Svrermeri derfor.
Men ogsaa Nordboer nrerer ofte mrerkelige Tanker om Nordens
Sydgrrense,· den Linje, som deler Sönderjylland i to politiske Halvdele. Nogen naturlig Grrense, d. v. s. en af Naturforholdene skabt
Grrense, kan den nreppe kaldes. Grrensen mellem Danmark og
Tyskland, Skelbrekgrrensen, gaar ganske vist paa det lrengste gennem meget folketomme Egne, thi paa begge Sider af Grrenselinjen
löber et Brelte af Enge og Heder af 1-2 Mils Bredde. Kun ganske
enkelte Steder overskrerer Grrensen gamle Forbindelseslinjer, som
315
Knud Fabricius
t. Eks. naar Beboerne af Landsl?yen Fröslev paa dansk Grund
maa opsöge deres gamle Familiegrave paa Hanved Kirkegaard
paa tysk Grund. Men nogen Hindring for at komme fra Syd til
Nord, eller Nord til Syd, frembyder Skelbrokgra:msen ikke. Derimod skal man mod öst, ved Flensborgfjord, ikke göre mange
Skridt syd for Grronsen, för man hörer, at tysk Sprog og Sindelag
nu er fremherskende, og selv om man i Midterlandet og mod Vest
kan frordes 1-2 Mil syd for Grronsen i en overvejende dansktalende
Egn, vil man ved Samtale med Beboerne opdage, at Flertallets
Sympatier er tyske. Grronsen af 1920 er ikke en naturlig, men en
Sindelagsgrronse. Naar visse Kredse i Tyskland i Modsrotning
hertil krrover Kongeaagrronsen tilbage, er Svaret herpaa, at den
Grronse, som Preussen og östrig ved Vaabenmagt tvang Danmark til at modtage 1864, hverken var naturlig eller folkelig. Her
rinder den smalle Kongeaa gennem et frodigt, ensartet trothefolket dansk Landskab, og i mere end 90 Procent af Böndergaardene
mellem Kongeaaen og Skelbrokken vilde en fremmed allerede för
1914 vrore blevet svaret paa Dansk, i mere end 75 % vil desuden
danske Sympatier have slaaet ham i Möde. Jeg skal senere komme
tilbage til denne mrorkelige Kendsgerning, at der i Nordslesvig
altid har vroret flere dansk-talende end dansk-sindede. Jeg skal
kun forelöbig göre opmrorksom paa, at de fleste Medlemmer af
den tyske Minoritet endnu i Dag taler Dansk.
Syd for Grronsen af 1920 tales der – bortset fra det nrovnte
Brolte mod Vest og en Del af Staden Flensborgs Befolkning –
altsaa overvejende Tysk; paa Landet Plattysk, i Stroderne Höjtysk. Som vi hörte, er de faa dansktalende Landsogne ikke en
Gang overvejende dansksindede. Og dog findes der en dansksindet Minoritet i Sydslesvig, ligesom der er en tysksindet Minoritet
i Nordslesvig. Men den förste er for en stor Del tysktalende, ligesom Tyskerne i Nordslesvig overvejende er dansktalende. Hvad
er dette for besynderlige Forhold! I andre Lande, som t. Eks. i
Finland, plejer dog Sprog og Sindelag at drokke hinanden. Forklaringen er af historisk Art, skyldes Udviklingen.
Danmark har en Gang haft en Grronse, der for saa vidt var naturlig, fordi den dannerles af en Flod (Ejderen), ikke som senere
af en Aa eller en Brok. End~u ved Begyndelsen af 1800-Tallet var
denne Grronse i det Store og Hele ogsaa en sproglig Grronse, og
den var tillige en national Grronse, for saa vidt som alle Slesvigere
i patriotisk Fölelse var knyttede til den danske Konge og den
316
Nordens Sydgrcense og Sönderjylland
danske Stat. Naar :B-,lensborgs Borgere 1806 talte om »den patriotiske
Fölelse, hvorved vi paa det helligste er forbundne med Gud, vor
Landsfader og vore Medborgere», gav de paa en heldig Maade
Udtryk for det Syn, der den Gang deltes af det langt overvojende
Flertal af Sönderjyllands Beboere. Ja, en moderne kielsk Historiker (Eckardt) har sagt om det syd for Ejderfloden liggende urtyske Holstein, der den Gang var en Del af den danske Stat: »Man
fölte sig endnu mcre som dansk Undersaat end som Slesvig-Holstener. Tyskland var et saa vagt Begreb. Derfor kunde Fölgen blive,
at Hengivenheden for Danmark var stadig voksende.» Der fandtes
altsaa en Stats-Patriotisme, der deltes af alle Borgere fra Skagen
lige til Ramborgs Porte, lige meget om de var dansk- eller tysktalende.
Det er som en Hest af denne gamle Stats-Patriotisme med den
strerke Vedhrengen ved Kongens Person, at vi maa söge Forklaringen til, at der den Dag i Dag syd for Grrensen af 1920 findes
en dansksindet, men vresentlig tysktalende Minoritet. Men hvad
er Forklaringen til, at ikke alle dansktalende Beboere af Nordslesvig er dansksindede~
Ogsaa her maa vi spörge Historien. Ved Aar 1800 var Folkesproget ganske vist endnu Dansk indtil det sydligste af Sönderjylland, men enhver Fremmed, der rejste igennem Landet, vilde
overfiadisk faa et ganske andet Indtryk. Naar han fra Danmark
kom ind i Slesvig, mödtes han först af en Toldgnense og tysktalende Toldembedsmrend; Hotelvrerten i den förste slesvigske
Köbstad, hvor han overnattede, bellandlede den Hejsende som
Overklassemenneske og tiltalte ham derfor paa Tysk; de rige Köbmrend og Embedsmamdene, som han kom i :B-,orbindelse med,
gjorde det samme; lreste han den lokale Avis, var den skrevet paa
Tysk, og besögte han Köbstadens Kirke, vilde han rimeligvis faa
en tysk Prreken at höre. Kun hvis han tilfreldigvis gav sig i Samtale med Diligencekusken eller paa Gennemrejsen gav sig i Snak
med en Mand af Underklassen, en Smaaborger eller en Bonde, vilde
han opdage; at der under den ydre Fernis laa en Undergrund af
ganske anden national Farvc. Den Bondekultur, som Hovedmassen af Sönderjyllands Befolkning sad inde med, var som al Bondekultur enkel; den var knyHet til og bestemt af Livet paa Bondegaarden, dens Marker og Enge. Men den var mitochton og dansk.
Fra hele Nord- og Mellemslesvig har vi de gamle »Bondelove»
(»Vider») i Behold, opskrevne helt ned paa 1800-Tallet. Gennem
317
Knud Fabricius
dem kan vi fölge Böndernes daglige Liv, deres Fmllesdyrkning og
Fmlleshöst, Arbejdet med Kreaturernes Grmsning paa Fmllesjorden, Aaernes Regulering, Engenes Overrisling (»Stövning») o. s. v.
Disse Bondelove er skrevne paa Dansk. Og denne Bondekultur
var ikke alene af materiel Karakter. Sit aandelige Indhold har
den ganske vist delvis overtaget fra Samfundets Overklasser, men
den har trofast bevaret disse Laan i dansk Sprogdragt, efter at
de oprindelig danske Overklasser var blevct fortyskede. Man har i
vore Dage optegnet over et halvhundrede danske Folkeviser
rundt om i Söndcrjylland, fornden mange Skmmteviser. Nord for
den nye Grmnse af 1920, i Sundeved, lever saaledes cndnu Sagnet
om Ebbe Skammelsen, og syd for den, i Grumtoft i Angel, Visen
om Kong Valdemar og liden Kirsten. Da Folkevisornes Tid var
til Ende, fik man paa 1700-Tallet en stor Indvandring af Almueviser fra Kongeriget; i Valsböl vest for Flensborg, paa nuvmrende
tysk Omraade, er der saaledes optegnet en dansk Vise om den
engelske Admiral Nelsons Kamp paa Köbenhavns Rhed 2den
Paaskedag 1801.
Dc to vigtigste Vidnesbyrd om denne Befolknings Danskhed er
dog Stednavnene og Personnavnene. Den Dag i Dag er hele Sönderjylland oversaaet med Landsby- og Gaardnavne af dansk Herkomst. Undertiden kan de nu bmre ydre tysk Form, men naar
man skraber paa Skallen, skinner det mgte Metal igennem. Thi
»Erdkirch», der skulde betyde ».Tordkirke», er i Virkeligheden
sammensat af »Hjord» og »Kmr». »Tiichschau», et paa Tysk meningslöst Stednavn, da det ikke kommer af »Tiicke», bestaar af det
danske Mandsnavn »Tyge» og Ordet »Skov». »Hadersleben» har
ikke Navn af, at Beboerne skulde leve et smrligt trmttekmrt Liv,
men er sammensat af Navnet »Hother» og »Lev»= Ejendom.
Over hele Sönderjylland findes en Snes Bynavne paa »-lev», en
Type som ikke findes syd for Ejderen. Det samme gmlder om Navnene paa -ager, -ved, -mark, -skov og -röd. Navnene paa -by skyldes mulig svensk Kolonisation i Vikingetiden. Andre Stednavne
viser ganske vist freilesgermanske Former (t. Eks. -inge og -stad),
men det vii ikke vmre muligt at paavise nogen Form, som Sönderjylland har tilfmlles med Tyskland, men ikke med Danmark, saa
at den kunde bruges som Bevis paa tysk Bosmttelse.
Saa er der Navnene paa Mennesker. Der findes ogsaa paa dette
Omraade en bestemt Navneskik, som Sönderjyderne altid har haft
og endnu har tilfmlles med Danskerue og som adskiller dem fra
318
Nordens Sydgrrense og Sönderjylland
deres Grander mod Syd. Det er Dannelsen af Slregtsnavne ved at
betegne en Mand som Sön af hans Fader, altsaa Andersen, Hansen,
Jessen, Madsen, Nielsen, Nissen, Petersen, Sörensen o. s. v. Denne
Betegnelse er nordisk (i Sverige og Norge paa -son) og stiller Sönderjylland i bestemt Modsretning til Holsten, hvor Efternavnene
har Formen Dirks, Matz, Marx o. s. v. (egentlig: Sohn des Matz).
Desuden har Fornavnene (Döbenavnene) paa dansk og sönderjysk
Grund et fra Tysk forskelligt Prreg (Johannes bliver paa tysk
Grund til Johann og Hans; paa dansk til Jens og Jes). Endnu i
vor Tid trooffer vi et overvejende Antal Navne paa -sen og i nordisk Form i den brede Befolkning i Sönderjylland, som et utvetydigt Vidnesbyrd om, hvor den nationalt hörer hen.
Der er endelig det sönderjyske Landsmaal, som er det fjerde
store Vidnesbyrd om Befolkningens Hjemmehörsforhold. Det skiller sig grammatisk kun i to Punkter fra östdansk, det som hersker
paa öerne og i Köbenhavn. Det ene Punkt er, at Artiklen srettes
foran Substantivet (Eks. re hus, ö. d. huset); det andet er, at Perfektum Participium mangler t som Neutrumsmrerke (re hrer hör).
Men det sönderjyske Landsmaal, som för 130 Aar var raadende
over den altovervejende Del af Slesvig, er siden da trrengt tilbage
til tret syd for den nuvrerende Grrense.
Sönderjylland var ved 1800 altsaa et Land med en Overklasse
med tysk Tale og Kultur og en dansktalende Underklasse med
gammel Bondekultur. Begge Klasser var i lige Grad patriotiske.
Men Napoleonstidens Ulykker rystede Overklassens Loyalitet over
for den danske Konge og Stat, og da derefter den tyske Enhedsstrreben i Romantikens Tidsalder voksede, vendte Embedsmrendene og de rige Köbmand Blikket mod Syd og begyndte at föle
sig som Tyske. Den slesvigholstenske Bevregelse dannede sig i Liheralismens Tid 1830-1848 af unge Advokater og Industridrivende
under Feltraabet: »Los von Dänemark!»
Det var dette Raab, som kom til at virke delende paa Underklassen i Stad og paa Land. Statens Myndighed over Befolkningen spalterles ligefrem i to modstridende Dele: En central og
en lokal. At det tyske Talesprog i Tiden 1800-40 havde erobret
Landbefolkningen i den sydlige Tredjedel af Slesvig, bidrog hertil. Men overalt i Sönderjylland fulgte en ikke ringe Del af de
mest besiddende Borgere og Bönder Embedsmrendene i deres tysksin.dede Udvikling. Slregtskabsforbindelser mellem Prrester og
Bönder, Indvandring af dygtige holstenske Landmrend til Stor- 319
Knud Fabricius
gaardene, Beundring for det »fine» tyske Kultursprog, Foragt for
den danske Bondestand, Tro paa at Hovedstaden Köbenhavn ökonomisk udnyttede Provinserne, det var nogle af de vigtigste Motiver, der förte Dele af den jevne Befolkning over i den tyske, slesvigholstenske Lejr. Dette er den Dag i Dag Grundstammen i det
tyske Mindretal i Nordslesvig. Men Hovedmassen af den nordslesvigske Befolkning gik den modsatte Vej. Dens Kongetroskab
forblev usvrnkket, og Rendskabet til danskt Aandsliv og materielt
Liv gennem Laanebogssamlinger og Aviser skabte hos den et nyt
og sympatetisk Syn paa dansk Kultur. Religiöse Strömninger,
navnlig den af Grundtvig vakte, bidrog dertil. Tillige var der i
Nordslesvig fra gammel Tid en politisk Sclvstrnndighedsfölelse
over for de lokale Embedsmrnnd, en Kritik af Statens Indretninger
og Vrnrktöj, der minder om de norske Bönders, men denne Kritik
ramte ikke det överste Led, det patriarkalske Kongedömme. Kongen
var jo fra gammel Tid opfattet som den jevne Befolknings Forsvarer mod Embedsmrnndene; »de Slyngler», som en sönderjydsk
Folkeförer kaldte dem, naar hans naturlige Retsfölelse brödes
med deres Juristeri. Endnu den Dag i Dag er det ikke letat vrnre
Embedsmand i Nordslesvig, og Befolkningen anses for stejl,
indesluttet og »krakilsk». Men det er ogsaa talende for den gamle
Tankegang, at Genforeningen med Danmark i 1920 kun kunde
trnnkes gennemfört ved den symbolske Handling, at Kongen red
over Grrnnsen paa sin hvide Hest.
Man vilnu forstaa Aarsagerne til, at der nord for den moderne
Gramse findes en tysksindet Minoritet paa c. 15 % (o. 30,000 Mennesker), og syd for den en dansksindet Gruppe, der dog er betydeHg mindre (o. 12,000 M.). Medens den sidste stiller sig loyalt til
de i Tyskland bestaaende politiske Forhold og kun gör Krav paa
at maatte pleje dansk Kultur, har de tysksindede Nordslesvigere
– ligesom Hovedmassen af Provinsen »Schleswig-Holstein» –
Grrnnseflytningskravet til Hovedprogram. Skönt de tysksindede
nord for den nye Grrnnse kun udgör mellem en Sjettedel og en
Syvendedel af Nordslesvigs samlede Befolkning og mindre end l
Procent af hele Danmarks Folkemasse, krrnver man frejdigt
Kongeaagrrnnsen tilbage, hvorved 160,000 dansksindede atter vilde
komme under Fremmedherredömme. J a nogle sigter i Overensstemmelse med det gamle altyske Program mod et Tyskland »von
Skagen bis Adria, von Cales bis zum schwarzen Meer».
I Kejsertidens Tyskland motiverede man officielt sin Besiddelse
320
Nordens Sydgrrense og Sönderjylland
af Sönderjylland med, at »hvad den tyske Örn en Gang har slaaet
sin Klo i, og hvad der er vredet med tyske Soldaters Blod, opgiver
man aldrig»; – et Rresonnement, som man kanske ogsaa i Finland
har hört, om end fra anden Side. Kejsertidens liberale Tyskere
(Rade, Tiedje m. fl.) gik ikke lrengere end til at erklrere, at
selv om Slesvig var erhvervet ved Uret, gjaldt det om »i den
nobleste Form» at göre denne Uret til Ret, d. v. s. at germanisere
Landet paa den blideste Maade. Heroverfor hrevdede man fra
dansk Side- og hrevder den Dag i Dag- at det afgörende maa
vrere Befolkningens egen Vilje, ikke ydre Magt. Et Folk har Ret
til selv at bestemme, til hvilket statssamfund det vil höre, eller
om det vil udgöre en selvstrendig Stat, ligesom det ogsaa har Ret
til at afgöre, hvilken Statsforfatning og hvilken Regering det vil
have. Den der i Danmark er Fader til denne Tanke, er vor store
Filolog J. N. Madvig. Han var i 1850 Statsraad (Medlem af det
styrende Ministerium), og Danmark var den Gang – mrerkeligt
nok- i samme Situation som 1920, at det havde Mulighed for at
genvinde hele Sönderjylland. Heroverfor hrevdede Madvig, at
Sydslesvigerne med en vis Ret kunde betragte sig som hörende
sammen med Holstenerne, den Ret nemlig, som laa i, at de i Aarhundreder havde vreret i administrativ Forbindelse med Holsten,
og önskede denne bevaret. Man burde tage Hensyn hertil, mente
Madvig. For ham var Nationaliteten, d. v. s. Sindelaget, »det
eneste sande indre Baand i det politiske Legeme». Folkestemningen burde respekteres, baade naar den gik i dansk og i tysk
Retning. Ved Siden heraf burde den sproglige Grrense trrede tilbage i Betydning. Madvig er altsaa den egentlige Fader til Folkeafstemningstanken. Den sejrede ikke i Danmark 1850, men den
sejrede derefter i Löbet af Aarene, og det er paa dette Grundlag,
at Grrensen af 1920 er draget. Dog ikke dogmatisk, thi det er
klart, at geografiske og ökonomiske Hensyn kan indvirke modificerende. Derfor blev »die urdeutsche Tondern» med dens 5000
Indbyggere 1920 lagt nord for Grrensen, skönt den var tysksindet,
nemlig fordi Stadens Opland i overvejende Grad stemte Dansk, og
den som tysk Ejendom vilde vrere blevet et Enklave i dansk Land
og have mistet sine ökonomiske Eksistensmuligheder. Tönder er
da ogsaa nu overvejende dansksindet.
Fra tysk Side har man aldrig anerkendt Folkenes Selvbestemmelsesret. Den moderne Nazisme hrevder i Modsretning hertil: »Et
Folk dannes af 3 Faktorer: Blut, Boden und Kultur. Men Blodet
321
Knud Fabricius
er det förste og störste.» Hitler selv har skrevet: »En Kineser
bliver ikke tysk, fordi han begynder at tale Tysk og stemmer paa
et tysk Parti.» Det er omtrent det samme Standpunkt, som Hovedmassen af det danske Folk stod paa i 1850 og som gjorde, at
Madvig ikke kunde gennemföre sin Selvbestemmelsestanke. Meget vel. Lad os et Öjeblik stille os paa det nazistiske standpunkt
og se, hvad Fölgen vilde blive for Sönderjylland af i Dag. Ikke det,
som Tyskerne mener, at Gramsen atter skulde flyttes mod Nord
til Kongeaaen. Tvrertimod, den vilde glide den modsatte Vej, ned
mod Ejderen. Thi Stednavnene er jo alle danske eller utyske;
altsaa er »das Boden» ikke tysk. Befolkningens Navne er den
Dag i Dag de samme som i Danmark; altsaa er »das Blut»
ikke tysk. Og alle Folkeviser og alle Folkeminder, al Folkesred
og Folkeskik peger mod Nord; altsaa er »die Kultur» heller ikke
tysk. At det danske Sprog i Tidens Löb er trrengt tilbage fra Sydslesvig, og at Befolkningens Hovedmasse er gaaet over til at vrere
tysksindet, skulde ikke vrere noget Kontraargument, da Hitlers
Kineser jo ikke blev tysk, fordi han begyndte at tale Tysk og
stemte tysk. Danmark vilde altsaa have gode Kort paa Haanden
i Tyskland, hvis det mödte frem med Krav paa den sydlige Halvdel af Slesvig. Men Danmark har resigneret og renonceret. Det
önsker kun i Fred at beholde den nordlige Halvdel, hvor det forurlen >>Blut, Boden und Kultur», ogsaa ejer Befolkningens Frellesskab med Danmark i Sprog og politisk Sindelag.
Men er da den tyske Minoritet i Nordslesvig, disse 15 Procent af
Landsdelens Befolkning, ligesom Böhmens Sudetertyskere, en af
en fremmed Regering mishandlet Folkegruppe, der med god Grund
sukker efter Befrielse'{ Den paastaar selv dette, men med Henblik paa »Blut- und Bodem-Principets Betydning som grrenseregulerende Faktor maa det vrere tilladt at underkaste denne
Paastand en nrermere Prövelse.
Först er der Anledning til at kaste et Blik paa, hvorledes Landsdelen saa ud ved Danmarks Overtagelse for 18 Aar siden. Slesvig
var med eet Ord et vanrögtet Land. J orden var delvis ude af Drift,
Kvregbesretningerne decimerede, Vejene opkörte og hullede, og
Skovene forhuggede. Flere Steder var der ved Fredrenes fireaarige Fravrerelse fra Hjemmet indtraadt en moralsk Forvildelse
hos Börnene, saa at Tyverier og Usredelighed ikke var usredvanlige. Lad nu vrere, at Verdenskrigen, ikke den tyske Regering,
brerer Ansvaret for sligt. Saa behövede paa den anden Side den
322
Nordens Sydgrcense og Sönderjylland
nye, danske Regering mange Aar for at gennemföre Genrejsningsarbejdet. Og den tyske Regerings Ansvar var det i hvert Fald,
at Befolkningens dansksindede Hovedmasse var blevet behandiet
som Borgere af anden Klasse, at Soldater fra dansksindede Hjern
havde svrort ved at faa Permission til Besög i Hjemmene, at· de
politiske Förere uden ringeste Grund blev holdt i Frongsel i
mange Maaneder, og at et srorligt Spioneringssystem anvendtes af
Myndighederue over for alle dansksindede.
Men ogsaa ved Krigens Begyndelse 1914 var det danske Nordslesvig et vanrögtet Land. Den preussiske Regerings Hovedinteresse for Landet havde ligget i de to Ord: Skatter og Rekrutter.
En tynd paatvungen Kulturfernis paa et fremmed Sprog var,
hvad Staten til Gengrold gav. Efter Skoleloven af 1888 var al
Dansk-Undervisning i de offentlige Folkeskoler ophrovet. I Kirkerne var mange Steder ved kunstige Midler tysk Prrodiken indfört. Ved Valggeometri og Udvisninger af ikke-preussiske Statsborgere sögte Regeringen at paavirke Befolkningens politiske Liv.
For den mindste Kritik af den tyske Regering maatte de danske
Redaktörer vandre i }.,rongsel, og Anvendelsen af Navnet »Sönderjylland» var strafbar. Ved Statsopköb af Jord dannerles Domroner, der besattes med Nybyggere fra de fjerneste Dele af Tyskland. Ganske vist nöd Landbruget protektionistisk Stötte, der gav
det en tilsyneladende Opblomstring, men til Gengrold stillede
Landbruget paa et lavm·e Udviklingstri end andre Landes.
Mange af disse Trrok vii vrore mine svenske Lrosere bekendt fra
et andet, rueget nrorliggende Land mod öst. Hvorledes lever nu
det tyske Mindretal i det danske Nordslesvig~
Det har ikke alene Ret til at leve et tysk Kulturliv, men den
danske Regering yder sin Stötte dertil. Der findes i Nordslesvig
85 tyske Skoler, heraf 30-40 offentlige, med ialt 3700 tyske Elever.
Til Sammenligning skal anföres, at den danske Minoritet har l
– een- offentlig Skole (i Flensborg). studenter dimitteres til de
danske Univ!’lrsiteter fra tyske Skoler og anerkendes her. Der holdes regelrumssig tysk Gudstjeneste i en Tredjedel af Nordslesvigs
Kirker af tyske Prroster, og det staar det tyske Mindretal frit for
at danne Frimenigheder. De i tysk Tid dannede Statsdomroner er
udstykkede til mindre Privatbrug, og de tysksindede Nordslesvigere har faaet en til deres Antal svarende Del deri. Det er desuden
muligt for den tyske »Kreditanstalt Vogelgesang» at udlaane
store Kapitaler, som er indsamlede i Tyskland (Millioner af Reichs- 323
Knud Fabricius
mark) til Landrorend mod at faa Försteköbsret ideres Ejendomme,
og Kreditanstalt Vogelgesang har ikke generet sig for at forsöge
at lokke ogsaa danske Bönder til at modtage disse Laan. I Pressen hersker det frie Ord paa en i selve Tyskland aldeles ukendt
Maade, og Tyskere, som stilledes for Domstole for Injurier mod
danske Myndigheder, er blevet frikendte af de danske Domstole,
fordi de havde handlet i »ophidset Stemning». Tyske Bibliotheker
er rejste i Mrengde i Nordslesvig, og et frit Foreningsliv tillades
alle Tyskere, unge som gamle. Og vel har den danske Stat, ligesom i sin Tid den tyske, anvendt Valggeometri eller rettere: Valgarithmetik. Men denne bestaar i, at der ved en Bestemmelse i
Valgloven til Rigsdagen er sikl·et den tyske Minoritet en Reprresentation i Folketinget, hvad der ellers vilde vrere tvivlsomt paa
Grund af denne Gruppes lille Antal. Dette er kun nogle Trrek af
mange. Jo, vist er den tyske Minoritet undertrykt af Danmark og
underkastet en Terror, der gör det naturligt, att den raaber til
Himlen, eller i hvert Fald til Tyskland, efter Befrielse!
Men er det rigtigt, at Danmarks Sydgrrense ogsaa er Nordens
Sydgrrense, ikke i politisk Henseende, men Grrensen mellem nordisk och germansk Kultur~
Al Nationalitet og al Kultur rummer en Blanding af godt og
ondt i sig. Det er muligt, at Nordboerne af Naturen er altfor eksklusive; med enselviskog selvgod Indstilling tilböjelige til at lukke
sig af for fremmed Paavirkning. Man overser hos mindre Folk
let, at det tilvante ikke er noget selvfölgeligt, men blot noget
tids- og stedsprreget. Den ene Kulturbölge efter den anden er i
Tidens Löb slaaet ind over vore Kyster; hvad vi nu betragter som
noget for os sreregent og srerligt vrerdifuldt, var en Gang fremmed, men blev akklimatiseret og derved »nationalt». Kultur betyder ikke blot Vaner, men ogsaa Liv; Kulturen maa stadig forandre sig, hvis den ikke som stillestaaende Vand skal gaa i Forraadnelse. Uvilkaarligt ydes der Modstand herimod fra mange
Sider. Lige saa vanskeligt det er for de enkelte Personer i smaa
og tretbefolkede Lande at udvikle sig til betydelige og srerprregede
Personligheder, lige saa svrert falder det for Folkene selv at tage
mod de Kulturimpulser udefra, som har til Maal at rendre og udvikle den nationale Kultur. Men det maa ske. Europreiske Bölger
har rullet og vil i Fremtiden rulle ind mod vore Kyster. Nogle er
Civilisationens Modeströmninger, der blomstrer den ene Dag og
324
Nordens Sydgrmnse og Sönderjylland
visner den nreste, uden at efterlade varige Spor. Men andre Bölger
er af det Indhold, at de maa have Lov til at befrugte vort Aandsliv, for at Sammenhrengen i den nationale Udvikling kan ~evares.
Skal man vrelge dem, der kommer fra öst, fra Syd eller fra
VesU östeuropreisk Terror og nordisk Aand har til alle Tider
dannet uforsonlige Modsretninger. Selv de, der föler en vis
Sympati for östeuropreiske Idealer, vil ikke glemme, at de er blevet paatvunget den store Befolkning af en herskende Kaste.
Men det er Nordens bedste Vrern mod öst, at Trreldommens Aand
aldrig har kunnet freste Rod inden for dets Grrenser.
Men ogsaa fra deres Naboer mod Syd skiller de skandinaviske
Folk sig ud ved deres Mentalitet. Paa denne Front er Faren for
en Overrisling rnaaske i dette Öjeblik mindre end nogensinde.
Dog bör det ikke overses, at der i vort sydlige Udland – ved
Siden af rueget usmageligt eksisterer visse aandelige Vrerdier,
som man i altfor höj Grad er tilböjelig til at lukke Öjnene for.
Der kunde t. Eks. peges paa den uselviske Hengivelse af sig selv
for det folkelige Samfund, der er blevet til en JEressag og en JEresfölelse hos Mellem-Europas Befolkning. Denne Troskabsfölelse,
der i sidste Instans synes at bygge paa oldgermansk Grundlag,
förer til en Vilje til at ofre sig selv for Helheden, for Staten, eller
– som det nu hedder – for »die Gemeinschart». Det er en Vilje,
som kan virke tiltalende paa den, der kommer fra et Land,
hvor man i Almindelighed foretrrekker at leve af Staten fremfor
at dö for Staten. Naar saadanne Vrerdier hos vore sydligeNaboer
overses, synes den Klöft mellem Nord- og Sydgermaner, som findes, at göres bredere end nödvendigt. Men Sagen er, at den skal
jo dog en Dag fyldes til. Er det da klogt at göre Klöften bredere,
end den nödvendigt maa vrere~
Det er et sörgeligt Faktum, at samtidig med at betydningsfulde
nye Kulturströmninger stöder paa uoverstigelige Hindringer i
nordisk Tankegang, breres de ofte af en Idealisme, som savnes
bittert i store Kredse i Norden. Under saadanne Forhold, da man
maa »hvile paa Aarerne», grelder det dobbelt om nöje at fölge
med i, hvad der foregaar i Verden, for ikke at stivne i gamle
Ideer, som har overlevet sig selv.
325
23- 38365. Svensk Tidslcr,ift 1938.