Litteratur
1939
Artiklarna från Svensk Tidskrifts årsböcker är inskannade och sedan hjälpligt överförda till text. Denna sida ska mest ses som en bas för sökfunktionen. Läsbarheten blir bäst om man väljer PDF-versionen.
Acrobat Reader för att läsa PDF kan hämtas här.
Öppna PDF
Öppna text
LITTERATUR
~YORTODOX HISTORIESKRIVNING OM »NORDE:’\S E.’;”-
HET» – ETT GENMÄLE TILL GEORG LANDBERG
I en Tir!, hvor norrlisk Ramvirke indledes og udbygges paa snart sagt alle
Omraader, og hvor saa mange forskellige Planer om en na;rmere nordisk Sammenslutning fremsmttes og dn>ftes, skulde det synes ikke upaakrmvet at gennemgaa de hirltidige nordiske Tiltag og konstatere de Erfaringer, der i saa
Henseende er gjort.
Dette skulde vel nok kunne give visse Fingerpeg: H vilke Veje er farbare
her 7 H vilke l<’ormer for nordisk Sammenslutning er praktiske?
Det er en saadan forudsmtningslf)s, erfaringsmmssig Unders0gelse, jeg har
fors0gt i min Bog om »Nordens Enhed gennem Tiderne». I Stedet for at
opstille det traditionelle skandinaviske Program: Toldunion, Mf)ntunion, Forsvarsforbund, Retsenhed, sproglig og kulturel Enhed, – dette kan enhver
skrive ned ved sit Rkrivebord, – har jeg unders0gt, hvorledes det hidtil er
gaaet meJ alle disse forskellige Former for nordisk Sammenslutning, og stillet de derved gjorte Erfaringer til Disposition for vor Tic1s nordiske Snmarbejde, se Bd. I, S. 87:
Hvilke var de Krmfter, der troels den dynastiske T;nions Sammenbrud og
hvad derpaa fulgte, det stockholmske Blodbad og andet mere, ustandselig rlrev
de nordiske Lande og F’olk sammen, snart sagt fra Tiaar til Tiaar, fra 1\Iiddelalderens Rlutning og helt op til 1814, Frederik VI’s Tid, da det, der almindeligt kaldes »Skandinavismen», ikke var langt borte? Hvilke var omvenclt de Hindringer, der stod imod Enheden? Hvilke Former antog Sammenslutningen i hvert enkelt Tilfmlde, hvilken Betydning havde den, og hvad
f,>rte til rlens Oplf)sning? H vilke var Resultaterne af henholdsvis Samvirke
og Optrmden hver for sig? H vad var nyttigst for Norden 1
Det er denne Metode, Georg Landberg i sin Anmeldelse i »Svensk Tidskrift»
kalder »dogmatisk». Og han konkluderer derhen: »Verkets publicering torde,
just ur nordisk synpunkt, snarast vara att beklaga.»
Hvorfor beklage?
En vigtig Erfaring, som jeg fremhmver Bd. I S. 70, er denne: »Dette er
·da en af Historiens vigtigste Erfaringer: i sine :MicJler er den nordiske Enhedspolitik begrmnset til den absolut frivillige og lovlige Sammenslutning, under Anerkendelse af Enkelstatens fulde Raadighecl over de indre Anliggender.
Forspg i anden Retning har kun fj’)rt til Spndring, til 0delmggelse af ’den
krorlige bebindelse og broderskab’. Denne Begrmnsning i Midlerne, der er
givet ved sPIve de nordiske Folks Nationalkarakter, forklm·er paa den anden
Side, at Enheden i Norden er skredet langsommere frem end f. Eks. Tysklands og Italiens.»
I Anmeldelsen bliver clette til, at »Nielsen överhuvud taget anser ren erövringspolitik, vare sig den kommer från Christian IV eller Karl X Gustaf,
som legitim skandinavism».
Og det uagtet jeg Bd. I S. 189 som den vigtigste Erfaring ved Karl X
Gustaf Krigene fremhmver ganske det samme: at Danmark-Norge, saa lidt
som Sverige, havde ladet sig erobre. Den svenske Erobringsskandinavisme
havde vist sig ligesaa ufarbar som de danske Kongers dynastiske Erobringspolitik. Fra nu af fulgtes udelukkende den anden Vej, den Gustav Adolf
329
Litteratur
havde fulgt siden 1614, Forbundets, men som F9Jlge af Udlandets Uvilje var
blevet sprerret i 1652-1654, 1655-1657 og 1658. Linien fra det nordiske
Forhundssystem 1523-1562, – for det pkonomiske Forhunds Vedkommende
var den fortsat lige til 1645, – blev genoptaget. Det skrebnesvangre ved
Brpmsebrofreden 1645 var nemlig ikke, at der blev flyttet om paa nogle
Grrenseprovinser, men at den gamle gensidige nordiske Taldfrihed ophrevedes.
Og saaledes videre gennem Aarhundrederne. Nogle Former for nordisk Sammenslutning viser sig praktiske, andre ikke, nogle Veje fprer frem, andre ender
i Intet eller fprer paa Afveje. Dette er den fprste og vigtigste Erfaring. Af
Landbergs Anmeldelse faar man imidlertid det Indtryk, at jeg blindt gaar
ind for en hvilken som helst nordisk Sammenslutning, med hvilke som helst
Midler.
Fremdeles er Erfaringen den, at ligesom de Krt:efter, der driver paa med
nordisk Sammenslutning, er af den mangfoldigste Art, saaledes ogs;ta de
Hindringer, der staar imod Sammenslutning: politiske, og det saavel udenrigspolitiske som indenrigspolitiske, pkonomiske, nationale, psykologiske. I Anmeldelsen bliver dette til, at jeg opfatter »all betänksamhet inför en radikal
(Landbergs Fremhrevelse) nordisk sammanslutningspolitik som dårskap, klenmod och kortsynthet». Landberg har lrest min Bog ganske overfladisk, at han
kun har bemrerket denne ene Hindring, medens han noget nrer bogstaveligt
talt Aarti for Aarti, Side op og Side ned, kunde have fulgt det stadige Spil
mellem alle de mangfoldige Krrefter, baade de der fprer til Enhed, og de der
staar imod.
Landberg slutter med at tillrugge mig »dogmatisk historieförfalskning», –
ene og alene som en Fplge af, at han selv har !rest Bogen saa overfladisk, at
han kun har bemrerket en enkelt af de mangfoldige Hindringer fremhrevet.
Og denne Karakteristik af min Bog har Landberg ikke npjedes med at fremsrette i et Tidskrift, men gennem Udsendelse af Srertryk til alle tre nordiske
Lande har han paa Forhaand spgt at give den den st9Jrst mulige Udbredelse.
Alene Forfatteren har han ikke sprget for at gpre bekendt dermed; det er
rent tilfreldigt, at jeg gennem en Bekendt har faaet et af Srertrykkene, saa at
jeg kan give et Gensvar.
Georg Landberg advarer mod min Bog og mener, ud fra sit overfladiske
Kendskab til den, at den aldrig burde vrere publiceret. J eg paa min Side tager intet Monopol paa skandinavismens Historie; jeg haaber tvrertimod, at
der endnu maa komme mange Monografier fra Landberg i dette Emne. Og
jeg haaber, Landberg vii opgive sin Uvilje mod den i Forordet foreslaaede
Organisation af et Samarbejde mellem Jurister, Nationalpkonomer og Historikere. Henning Nielsen.
GENMÄLE TILL HENNING NIELSEN
Henning Nielsens svar ger mig icke anledning till någon behandling av »den
kliniska metoden» i nordisk historieskrivning. I denna tidskrift vill jag endast
hänvisa den intresserade läsaren till ett icke ytligt studium av Nielsens egen
bok. – Jag återkommer måhända i annat sammanhang. Detaljerna kunna
ju, om så verkligen visar sig behövligt, behandlas i fackpressen.
Nielsen anser sig kunna meddela, hur jag förfarit med särtryck. Faktum
är, att jag har utsänt 14 särtryck i Sverige och 4 (fyra) i Danmark. – Detta
blir hos Nielsen: »gennem Udsendelse af Srertryk til alle tre nordiske Lande
har han paa Forhaand spgt at give den (karakteristiken) den stprst mulige
Udbredelse».
Faktum jämfört med fantasi ger anledning till någon eftertanke.
Georg Landberg.
330
~YORTODOX HISTORIESKRIVNING OM »NORDE:’\S E.’;”-
HET» – ETT GENMÄLE TILL GEORG LANDBERG
I en Tir!, hvor norrlisk Ramvirke indledes og udbygges paa snart sagt alle
Omraader, og hvor saa mange forskellige Planer om en na;rmere nordisk Sammenslutning fremsmttes og dn>ftes, skulde det synes ikke upaakrmvet at gennemgaa de hirltidige nordiske Tiltag og konstatere de Erfaringer, der i saa
Henseende er gjort.
Dette skulde vel nok kunne give visse Fingerpeg: H vilke Veje er farbare
her 7 H vilke l<’ormer for nordisk Sammenslutning er praktiske?
Det er en saadan forudsmtningslf)s, erfaringsmmssig Unders0gelse, jeg har
fors0gt i min Bog om »Nordens Enhed gennem Tiderne». I Stedet for at
opstille det traditionelle skandinaviske Program: Toldunion, Mf)ntunion, Forsvarsforbund, Retsenhed, sproglig og kulturel Enhed, – dette kan enhver
skrive ned ved sit Rkrivebord, – har jeg unders0gt, hvorledes det hidtil er
gaaet meJ alle disse forskellige Former for nordisk Sammenslutning, og stillet de derved gjorte Erfaringer til Disposition for vor Tic1s nordiske Snmarbejde, se Bd. I, S. 87:
Hvilke var de Krmfter, der troels den dynastiske T;nions Sammenbrud og
hvad derpaa fulgte, det stockholmske Blodbad og andet mere, ustandselig rlrev
de nordiske Lande og F’olk sammen, snart sagt fra Tiaar til Tiaar, fra 1\Iiddelalderens Rlutning og helt op til 1814, Frederik VI’s Tid, da det, der almindeligt kaldes »Skandinavismen», ikke var langt borte? Hvilke var omvenclt de Hindringer, der stod imod Enheden? Hvilke Former antog Sammenslutningen i hvert enkelt Tilfmlde, hvilken Betydning havde den, og hvad
f,>rte til rlens Oplf)sning? H vilke var Resultaterne af henholdsvis Samvirke
og Optrmden hver for sig? H vad var nyttigst for Norden 1
Det er denne Metode, Georg Landberg i sin Anmeldelse i »Svensk Tidskrift»
kalder »dogmatisk». Og han konkluderer derhen: »Verkets publicering torde,
just ur nordisk synpunkt, snarast vara att beklaga.»
Hvorfor beklage?
En vigtig Erfaring, som jeg fremhmver Bd. I S. 70, er denne: »Dette er
·da en af Historiens vigtigste Erfaringer: i sine :MicJler er den nordiske Enhedspolitik begrmnset til den absolut frivillige og lovlige Sammenslutning, under Anerkendelse af Enkelstatens fulde Raadighecl over de indre Anliggender.
Forspg i anden Retning har kun fj’)rt til Spndring, til 0delmggelse af ’den
krorlige bebindelse og broderskab’. Denne Begrmnsning i Midlerne, der er
givet ved sPIve de nordiske Folks Nationalkarakter, forklm·er paa den anden
Side, at Enheden i Norden er skredet langsommere frem end f. Eks. Tysklands og Italiens.»
I Anmeldelsen bliver clette til, at »Nielsen överhuvud taget anser ren erövringspolitik, vare sig den kommer från Christian IV eller Karl X Gustaf,
som legitim skandinavism».
Og det uagtet jeg Bd. I S. 189 som den vigtigste Erfaring ved Karl X
Gustaf Krigene fremhmver ganske det samme: at Danmark-Norge, saa lidt
som Sverige, havde ladet sig erobre. Den svenske Erobringsskandinavisme
havde vist sig ligesaa ufarbar som de danske Kongers dynastiske Erobringspolitik. Fra nu af fulgtes udelukkende den anden Vej, den Gustav Adolf
329
Litteratur
havde fulgt siden 1614, Forbundets, men som F9Jlge af Udlandets Uvilje var
blevet sprerret i 1652-1654, 1655-1657 og 1658. Linien fra det nordiske
Forhundssystem 1523-1562, – for det pkonomiske Forhunds Vedkommende
var den fortsat lige til 1645, – blev genoptaget. Det skrebnesvangre ved
Brpmsebrofreden 1645 var nemlig ikke, at der blev flyttet om paa nogle
Grrenseprovinser, men at den gamle gensidige nordiske Taldfrihed ophrevedes.
Og saaledes videre gennem Aarhundrederne. Nogle Former for nordisk Sammenslutning viser sig praktiske, andre ikke, nogle Veje fprer frem, andre ender
i Intet eller fprer paa Afveje. Dette er den fprste og vigtigste Erfaring. Af
Landbergs Anmeldelse faar man imidlertid det Indtryk, at jeg blindt gaar
ind for en hvilken som helst nordisk Sammenslutning, med hvilke som helst
Midler.
Fremdeles er Erfaringen den, at ligesom de Krt:efter, der driver paa med
nordisk Sammenslutning, er af den mangfoldigste Art, saaledes ogs;ta de
Hindringer, der staar imod Sammenslutning: politiske, og det saavel udenrigspolitiske som indenrigspolitiske, pkonomiske, nationale, psykologiske. I Anmeldelsen bliver dette til, at jeg opfatter »all betänksamhet inför en radikal
(Landbergs Fremhrevelse) nordisk sammanslutningspolitik som dårskap, klenmod och kortsynthet». Landberg har lrest min Bog ganske overfladisk, at han
kun har bemrerket denne ene Hindring, medens han noget nrer bogstaveligt
talt Aarti for Aarti, Side op og Side ned, kunde have fulgt det stadige Spil
mellem alle de mangfoldige Krrefter, baade de der fprer til Enhed, og de der
staar imod.
Landberg slutter med at tillrugge mig »dogmatisk historieförfalskning», –
ene og alene som en Fplge af, at han selv har !rest Bogen saa overfladisk, at
han kun har bemrerket en enkelt af de mangfoldige Hindringer fremhrevet.
Og denne Karakteristik af min Bog har Landberg ikke npjedes med at fremsrette i et Tidskrift, men gennem Udsendelse af Srertryk til alle tre nordiske
Lande har han paa Forhaand spgt at give den den st9Jrst mulige Udbredelse.
Alene Forfatteren har han ikke sprget for at gpre bekendt dermed; det er
rent tilfreldigt, at jeg gennem en Bekendt har faaet et af Srertrykkene, saa at
jeg kan give et Gensvar.
Georg Landberg advarer mod min Bog og mener, ud fra sit overfladiske
Kendskab til den, at den aldrig burde vrere publiceret. J eg paa min Side tager intet Monopol paa skandinavismens Historie; jeg haaber tvrertimod, at
der endnu maa komme mange Monografier fra Landberg i dette Emne. Og
jeg haaber, Landberg vii opgive sin Uvilje mod den i Forordet foreslaaede
Organisation af et Samarbejde mellem Jurister, Nationalpkonomer og Historikere. Henning Nielsen.
GENMÄLE TILL HENNING NIELSEN
Henning Nielsens svar ger mig icke anledning till någon behandling av »den
kliniska metoden» i nordisk historieskrivning. I denna tidskrift vill jag endast
hänvisa den intresserade läsaren till ett icke ytligt studium av Nielsens egen
bok. – Jag återkommer måhända i annat sammanhang. Detaljerna kunna
ju, om så verkligen visar sig behövligt, behandlas i fackpressen.
Nielsen anser sig kunna meddela, hur jag förfarit med särtryck. Faktum
är, att jag har utsänt 14 särtryck i Sverige och 4 (fyra) i Danmark. – Detta
blir hos Nielsen: »gennem Udsendelse af Srertryk til alle tre nordiske Lande
har han paa Forhaand spgt at give den (karakteristiken) den stprst mulige
Udbredelse».
Faktum jämfört med fantasi ger anledning till någon eftertanke.
Georg Landberg.
330