Norden som militaer politisk enhed

NORDEN SOM MILlTiERPOLITisK ENHED1
Av F. H. KJ0LSEN, Kommandewkaptajn i den kgl. danske Flaade
ÅLLEREDE i 1934 udkastede den norske Generalstabsofficer
Kaptajn Qvam paa Basis af den davrerende udenrigspolitiske
Situation nogle Tanker, der delvis var inspireret af den hojtbegavede norske Stortingsmand General Lowzow’s Arbejder, der
udkom i 1915 i fortrolig Form, og som virkede for en skandinavisk
Forsvarsalliance.
I Sverige var det oprindelig bl. a. dav. Major Ragnar Smith og
den kendte Militrerskribent Oberst Kleen, ~er slog til Lyd for
Sagen, og som blandt andet med stor Kraft hrevdede, at prrecise
Aftaler var absolut n0dvendige, og at Sagen for at virke effektivt
maatte planlregges i Tide, saaledes at der ingen Tvivl kunde vrere
om Orofanget af de forskellige Landes Forpligtelser. En freiles
Forsvarsplan udarbejdet af de respektive militrere Stabe og godkendt af de nordiske Regeringer var en »conditio sine qua non»
for Tankens Realisation.
Ogsaa i Danmark forsegte man at skabe Jordhund for disse
Tanker i Aarene for den anden Verdenskrig, men selv om vi, der
arbejdede herfor, ganske vist nu og da fandt Forstaaelse, medte
Sagen som oftest en skeptisk Indstilling, da man frygtede for
Begrebet »militrer Alliance» og i Almindelighed ikke mente, at
Tanken var praktisk gennemferlig eller aktuel.
Denne Holdning var en typisk Felge af den »Fredstidsneutra- 1 »Norden som militärpolitisk Enhed» er udarbejdet som Led i Värket »Det
forenede Norden» redigeret af Dr. phil. Hans Jensen og udgivet i Danmark fra
Arthur Jensens Forlag i Köbenhavn i Eftersomrueren 1943. Värket skulde belyse
hele det nordiske Problem fra historiske, kulturelle, ökonomiske, politiske og militäre
Synspunkter med det Formaal at danne en nordisk Haandbog til Brug for alle
interesserede i Skandinavien. Da denne Bog imidlertid näppe i större Udsträkning
er kommet til Sverige, grundet paa den afgörende politiske Udvikling, der har fundet
Sted siden 29. August i Danmark, tillader jeg mig derfor hermed at udsende dette
militärpolitiske Afsnit: »Norden som militärpolitisk Enhed» med enkelte mindre
Tilföjelser og Ändringer for den svenske Offentlighed.
14
——-~~~-
— —– ..—-~v —-~- — – :r
Norden som militrerpolitisk enhed
litet», som fulgtes her i Norden imellem de to Verdenskrige,
prreget som den var af de nordiske Landes Tilslutning til Nationernes Forhund med dets ofte idealistiske Doktriner, som dog desvrerre ikke hvilede paa Realitetens Grund, idet de blev praktiseret,
uden at noget effektivt Magtmiddel stod bagved Ordene.
Vi springer herfra lige frem til Tiden, da den anden Verdenskrigs Ragnarok vmltede ind over Europa.
Danmark undertegnede som eneste nordiske Stat »lkke-Angrebstraktat» med Tyskland den 31. Maj 1939, en Traktat som mmrkvrerdig nok stadig er greldende. Det skal her blot bringes i
Erindring, at Danmark i et Memorandum fra den tyske Rigsregering, som blev overrakt vor Regering den 9. April 1940 om
Morgenen, fik et Lefte om territorial Integritet og Opretholdelse
af politisk Uafhrengighed, ikke at blive Operationsbasis for Kamp
mod England, samt Tilladelse til, at danske Tropper forblev i
Besiddelse af deres Vaaben, det sidste efter nrermere Forhandling
med den davrerende Chef for de tyske Besrettelsestropper, General
Kaupisch.
Denne har senere i sit bekendte Interview i »Nordschleswigsche
Zeitung» af 8. April 1942 hrevdet, at det var af afgerende Betydning for den kombinerede Operation mod Danmark-Norge: at
hele Danmark blev taget paa een Dag, at blot en Opsrettelse paa
et Par Dage i Danmark kunde have kompromitteret hele Foretagendet mod Norge, samt at det afgerende Moment ved Gennemferelsen af Planen var Overraskelsen og dens absolutte Hemmeligholdelse. En dansk Mobilisering i Tide, d.v.s. fer 9 April, samt en
Indsats af den samlede danske Militrermagt vilde som Felge heraf
ikke alene have hasarderet den tyske Operationsplan, men ogsaa
muligvis medvirket til at Norge havde mobiliseret i Tide.
Da Landets Forsvarsmagt ifelge Regeringens Ordre imidlertid
ikke blev mobiliseret og kun i meget begrrenset Omfang var krigsberedtog ikke blev sat ind udover i rene Forpostfregtninger, giver
Danmarks Besrettelse den 9. April 1940 ievrigt ingen Erfaringer
angaaende Landets Forsvarsmuligheder udover Konstateringen af
den udmrerkede Aand, som raadede blandt de Styrker der kom i
Aktion. Det samme kan ogsaa siges om de Krigshandlinger, som
fandt Sted saavel i den danske Flaade som i Hreren, da Tyskland
efter en lrengere politisk Krise, der kulminerede i de ultimative
Krav til den danske Regering af 28. August 1943, og som resulterede i at Tyskland bmd sit ovenstaaende Lefte af 9. April 1940
til Danmark, sikrede sig Kongens Person den 29. August samt
2- 4421 Svensk Tidskrift 1944 15
_____'”·]
F. H. Kjolsen
skred til Aktion for at bemrngtige sig den danske Flaade og Hrnr
og tvang den danske Regering til at indsende sin DemissionsbegaJring den 30. August 1943.
Norges Neutralitet blev den 16. Februar 1940 krrnnket af Englrnnderne, idet den tyske Damper »Altmark» blev angrebet i den
norske J ossingfjord, medens eskorterende norske Torpedobaade
ikke fik Ordre til at gribe ind. Den nrnste Neutralitetskrrnnkelse
fandt Sted Natten mellem den 7. og 8. April, da britiske Minesprnrringer blev notificerede som udlagt i norsk Territorialfarvand
i Vestfjorden, ved Kristianssund og udfor Stadtlandet, hvilket
– i Forbindelse med Paastanden om, at England tilsigtede en
Okkupation af Nordnorge senere fra tysk Side er blevet givet
som Motivering for det tyske Invasionsforetagende den 9. April
1940. Det fortjener dog i denne Forbindelse at understreges, at i
det Memorandum, som den tyske Regering overrakte den norske
Regering den 9. April om Morgenen, var denne Motivering ikke
nrnvnt med eet Ord, ligesom det hidtil ikke er bekendt om den
britiske Minesprnrring i norske Territorialfarval).de virkelig naaede
at blive udlagt eller kun blev notificeret; endelig afgik de forste
tyske Skibe, som var bestemt til Norges Operationen, som bekendt
allerede i Dagene fra 2. til 5. April fra tysk Havn til Vestnorge.
En Okkupation af Norge-’-Danmark har desuden vrnret diskuteret i den tyske militrnre Presse og i Tidsskrifter igennem mange
Aar, saaledes har blandt andet den tyske Viceadmiral Wolfgang
Wegener taget til Orde herfor allerede i 1926, senere i den kendte
Brochure »Die Seestrategie des \Veltkrieges» fra 1929, hvor Staven
blev brudt over den tyske Flaades defensive Strategi fra forrige
Verdenskrig. Operationen mod Danmark-Norge blev af Tyskland
bragt til Udforelse ifolge en Operationsplan, hvori Dristighed,
Hurtighed og Overraskelse var Forudsrntningerne.
Gennem de offentliggjorte Publikationer ved vi nu, at Norge var
strnrkt prrnget af sit manglende militrnre Beredskap – flere af de
norske Landbefrnstninger var saaledes ubemandede, Fiaaden og
Kystdefensionen forrnldede, Minesprnrringerne ikke udlagt, ligesom Beredskabet var yderlig nedsat, idet den norske Forsvarsmagt udskiftede Vrnrnepligtige i Slutningen af Marts. Almindelig
Mobilisering blev ikke beordret for Dagen efter Angrebet. og da
var Sydnorge allerede besat,- men trods de slette militrnre Magtmidler, som Norge besad, og som i Realiteten laa under, hvad vi
raadede over i Danmark, det store personlige Mod og Indsatsen
fra Nordmrnndenes Side ganske ufortalt, og trods det Kaos, der
16
~—~————————–·
Norden som militmrpolitisk enhed
bevist og ubevist raadede i de norske Kommandoforhold den 9.
April, kunde det norske Forsvar dog opretholdes i 2 Maaneder,
hvilket er ensbetydende med, at et norsk Forsvar, vel krigsberedt
og mobiliseret vilde have haft store Muligheder for at g0re sig
arrderledes grnldende, end det nu blev Tilfrnldet.
Naar ikke mindst de tyske s0militrnre Tab ved Norges Invadering tages i Betragtning, kan det slaas fast, at hvis Norge havde
vrnret mobiliseret i Tide, vilde dette Land paa Grund af sine enestaaende naturlige Forsvarsmuligheder have vanskeliggjort hele
den tyske Operationsplans Udf0relse i vrnsentlig Grad, ja sandsynligvis faaet den til at strande. Efter at Troppeoverf0rslerne og
Landsretningen var lykkedes, krnmpede Nordmrnndene delvis st0ttet
af et faatalligt, landsat engelsk-fransk Hjrnlpekorps, der var blottet
for Luftvaaben og moderne Udrustning, en haabl0s Kamp mod
den i alle Forhold overlegne tyske Krigsmagtog maatte kapitulere
den 10. Juni 1940, efter at Nordnorge var mmmet den 7. Juni. –
Med disse Begivenheder fandt den nordiske Neutralitetspolitik,
der har varet siden Wienerkongressens Dage, sin Afslutning, og
et isoleret Neutralitetsforsvar for hvert af de nordiske Lande er
dermed forbi, men et er overvejende sandsynligt: Var den nordiske Tanke blevet realiseret paa reel Basis i Tide, d. v. s. i Perioden imellem de to Verdenskrige, med et effektivt gensidigt klart
formuleret Forsvarsforbund, vilde Norge, begunstiget som det er
af ganske srnrlige strategiske Forsvarsmuligheder, ikke VCEre
blevet besejret, som det nu blev det, idet en nordisk Forhundsstyrke da havde staaet rede til Norges Hjrnlp, og i saa Fald vilde
Danmarks besrnttelse ej heller have vrnret en militrnr N0dvendighed for Tyskland, thi det vides ogsaa nu, at Maalet for den tyske
Aktion den 9. April var den militrnre Besrnttelse af Norge, medens
Besrnttelsen af Danmark kun var Midlet til at naa dette Maal, –
og Danmark-Norge vilde nmppe have oplevet en 9. April1940, ej
heller Finland en 30. November 1939.
Inden man betragter Nordens Strategi indenfor et nordisk Forsvarsfrnllesskab, hvis Forudsrntning er, at de fire nordiske Stater:
Danmark, Norge, Finland og Sverige danner en politisk og militrnrgeografisk Enhed, er der et Sp0rgsmaal, der er af afg0rende Betydning, nemlig: Hvorledes kan Stormagternes Indstilling til et nordisk Forhund forudsrnttes at foreligge~
Dette kan summarisk og i faa Ord udtrykkes ved, at Tysklands
Interesser heroverfor maa ligge deri, at en strnrk nordisk Blok vil
17
·~..-,;_ ., .~· ..,…:.J
— ____:· __ __._!____~———
F. H. Kj0lsen
drekke Tysklands Flanker, nemlig Danmark og Norge den nordvestlige Flanke og Finland den nord0stlige og desuden kan st0tte
Tysklands Interesser i 0sters0en.
Rusland kan muligvis have den Fordel af et samlet Norden, at
det vil forhindre Finland i at blive Opmarchterrren for en fjendtlig
Stormagt, i Modsretning til en isoleret finsk-svensk Alliance, der
betragtes som en direkte Trusel mod Rusland, saaledes som vi saa
det i Begyndelsen af 1940.
Englands Interesse ligger i, at Norden ·danner et Bolvrerk mod
en eventuel russisk Ekspansion mod Vest, og at Norge ikke paany
kan anvendes som Basisomraa-de for en mod England krempende
Stormagt.
Om disse Teorier er sammenfaldende med Stormagternes virkelige Indstilling kan selvf0lgelig ikke fastslaas paa det nuvrerende
Tidspunkt, men det synes dog sandsynligt at alle disse Magters
Fmllesinteresse maa vrere, at et nordisk Forbund, der ikke maa
vrere rettet mod nogen og for nogen Stormagtskonstellation, forhindrer, at Norden ligger som et militrert Tomrum netop i det
strategiske Midtpunkt, hvor de tre Stormagter: England, Tyskland og Rusland m0des. Det er af afg0rende Betydning, at alle
fire nordiske Stater efter Verdenskrigens Afslutning l0srives fra
enhver isoleret Stormagtskoalition og danner en Enhed, som er
tilstrrekkelig strerk til at holde den udenfor de store Nationers
Politik og derved giver Ddtryk for ~ordens Vilje til at holde sig
udenfor Stormagtskrigene.
Dette udelukker paa den anden Side ikke, at et forenet Norden
kan indgaa som et regionalt Led i et eventuelt kommende Folkeforbund eller lignende og stille sin vrebnede Magt til Raadighed
for dette Forhund indenfor Nordens Grrenser. Forudsretningen er
blot, at alle Stormagtsgrupper er tilsluttet denne Sammenslutning,
og danner en almen international Sammenslutning.
Da en Stats Eksistens f0rst og sidst beror paa dens Krigsmagt,
og da de krigsmressige Opgaver er n0je knyttet til Landets Udenrigspolitik, vil Konklusionen af dette vrere, at man indenfor det
nordiske Arbejde maa vrelge
Enten: At samle Norden paa reel Basis, det vil sige tilstrrebe
freiles Udenrigspolitik og et freiles Organ for Ud0velse heraf, et
freiles Forsvar samt alt, hvad der vil vise sig at vrere en Funktion
heraf, nemlig: freiles Erhvervs- og Handelspolitik, Toldpolitik
o. s. v.
Eller: Man maa indskrrenke sig til at fortsrette det nordiske
18
Norden som militrerpolitisk enhed
Arbejde som hidtil kun paa kulturel Basis, en Lasning, der imidlertid erfaringsmessig ikke kan hjrelpe til at forhindre en Gentagelse af Begivenhederue i Norden, som vi har set dem under den
anden Verdenskrig. –
Denne Fremstilling tilsigter ikke at komme ind paa hvilken
statsretslig Form, der vil vrere at foretrrekke i et kommende Norden, men det maa fastslaas, at Forbundets militrere Effektivitet
ikke kan komme til Anvendelse, hvis de respektive Folkereproosentanter i givet Tilfrelde farst skal tage Stilling til, hvorvidt man vil
handie nordisk eller isoleret nationalt, noget saadant tillader den
moderne Lynkrigsstrategi ikke; en eventuel Angriber af et af
Nordens Lande maa paa Forhaand regne med som givet, at Angreb
mod en enkelt nordisk Magt automatisk udlaser det samlede Nordens militrere Krrefter. En fast freiles Organisation, som sikrer
Solidariteten, er noovendig, thi har man ikke paa Forhaand taget
dette Standpunkt, maa det vrere, som den svenske Oberstlajtnant
Torsten Holm udtrykker sig i sin udmrerkede Pjece »Norden och
Världen», fordi man ikke ansker at binde sig og for i givet Tilfrelde at holde sig en Bagder aaben, som man forsvinder ud af,
naar Alvoren staar for Daren.
En lille Nation, der angribes, kan ikke vente improviseret militoor Hjrelp fra en anden omtrent lige saa lille Nation, idet denne
sidste allerede ser sig selv truet, naar Augriberen staar paa Nabostatens Omraade, og at basere sin Politik paa improviseret Hjrelp
fra en Stormagts Side udelukker Nordens Historie fra April 1940.
Da det freiles nordiske Forsvarsproblem netop er et af de Omraader indenfor det nordiske Arbejde, der staar lrengst tilbage,
skal Spi’Jrgsmaalet om Norden som strategiskEnhed i det f0lgende
i store Trrek belyses, ligesom de forsvarspolitiske Muligheder skal
underseges baade som Helhed og indenfor den Del af Helheden,
som vedmrer os Danske mest, nemlig Danmark.
Lad os fi’Jrst slaa fast, at Krigsteknikken og Kommunikationsmidlernes kolossale Udvikling i haj Grad har muliggjort Tanken
om et freiles nordisk militre:J:t Samarbejde i ganske tUsvarende
Grad, som en n0gtern Vurdering af Krigserfaringerne har givet
tii Resultat, at den enkelte lille Ma!JfS Chancer for at skabe sig et
tilstrrekkeligt Vrern til at varetage baade Bevogtnings- og Krigsopga.ver er strerkt a.fta.gende.
Det er derfor, som den danske Generall0jtnant With udtrykker
det, at en mindre Stat maa vrelge, om den vil srette sin Frihed i
19
·- ~- — . — ——…–…——
::-.!
·..
F. H. Kjelsen
.,..
Pant og slutte sig til en Stormagt, hvoraf folger, at den automatisk inddrages i Stormagtspolitikken, eller om den i Frollesskab
med ensrettede Smaastater vil opbygge en tilstrrokkelig strork
Forsvars-Union til Forebyggelse af Krig.
Tidligere har det kun i meget begrronset Omfang vroret muligt
strategisk at samle de roilitror-geografisk saa forskellige Lande i
Norden til en roilitror-politisk Enhed, blandt andet har Samfrordselsmidlerne for i Tiden vroret alt for lidt udviklede til at kunne
skabe strategisk stabilitet. Forbindelsesmulighederne mellem de
af Hav og 0demarker adskilte nordiske Lande har ikke tilladt
dette.
Det er i forste Rrokke det sidste Aarhundredes store Opfindelser og Teknik i Form af Dampmaskinen og dernrost Eksplosionsmotoren, omsat til Jernbaner, Damp- eller Motorskibe og motoriserede Arme’er, der nu strategisk forener, hvad tidligere harvroret
adskilt. Kronen paa Vrorket er dog Luftfartojet, som mere end
noget andet reducerer Nordens kolossale Afstande, og som hverken lader sig standse af udstrakte 0demarker eller islagte Sunde
og Farvande. De Afstande, som det tidligere tog Uger at tilbagelrogge, overflyves nu paa lige saa mange Timer; J ernbaner, Havne
og Automobilveje forener nu Norge, Sverige, Danmark og Finland,
medens Aalandshavet, Sundet og Brolterne med Nutidens Kanoner,
Ubaade og Miner kan inddrages i Forsvaret til indbyrdes Beskyttelse af strategiske Forbindelser, som i Tilfrolde af Is kan holdes
af Luftfartojer. ·
Paa den anden Side har de samlede nordiske Lande en storre
Dybde end noget andet europroisk Land, Rusland undtaget; dette
ses bedst ved Betragtning af et Europakort, hvor man intet Steds
vil kunne anbringe Nordens samlede uhyre Areal paa c. 23,000
K vadratmile, uden a t to eller flere europroiske Lande drokkes.
Dette kan strategisk set give et samlet nordisk Forsvar dets
storste Effektivitet, thi derved kan store Forsvarsomraader holdes
uden for en Angribers Rrokkevidde, hvilket betyder storre Modstandsevne og lrongere Udholdenhed, ogsaa i den moderne Luftkrig,
thi selv om Flyvemaskinen til en vis Grad har udslettet Begrebet
strategiske Grronser, saa er den dog altid afhrongig af sin Aktionsradius, hvorfor Rumdybden har saa stor Betydning for Luftkrigen.
Norden kan populrort sammenlignes med en Frestning, hvori
Sverige danner Krornen, hvor blandt andet Krigsforsyninger og
Ammunitionsbeholdninger er oplagret, og som er omgivet af Danmark, Norge, Finland, Aalandsoerne, Gotland og Bornholm som
20
;,.7″ –~—– .~
T
Norden som militrerpolitisk enhed
storre eller mindre Bastioner eller strategiske Udenvrnrker, der
overalt undtagen ved Finlands Grrnnse mod 0st og Danmarks
Landgrrnnse mod Syd er omgivet af Hav, nemlig det nordlige Ishav mod Nord, den finske Bugt og 0stersoen mod 0st og Syd i
Forbindelse med de danske Farvande og endelig Nordsoen, Skagerak og Nord-Atlanten mod Vest.
Et samlet Norden danner saaledes nu ved sine Sogrrnnser en fra
Kontinenten nrnsten isoleret militrnr-geografisk Enhed, der dog
altid takket vrnre sin Udstrrnkning vil have store Muligheder for
at holde mindst een Forbindelsesvej aaben til den ovrige Verden
og derved sikre sine Tilforsler selv under en Krigssituation, thi
at Norden paa een Gang skulde angribes af flere forskellige Stormagtskombinationer forekommer usandsynligt. KandisseNordens
omgivne Have beherskes med Sostridskrrnfter og fra Luften, betyder
dette en indre Sammenknytning af Nordens Nabostater af meget
stor Betydning, ligesom Nordens Kyst-Kommunikationslinier maa
sikres ved et strnrkt maritimt Kystforsvar. Dette belyses bedst
igennem den Kendsgrnrning, som Kommandor Stig H:son Ericson
oplyser om i sit Arbejde om nordisk Sjöförsvar, Stockholm 1943,
nemlig at Nordens totale Sogrrnnser langs Territorialfarvandene
omfatter ikke mindre end 7,800 km., hvilket svarer til U. S. A’s
Sogrrnnser, medens Nordens Landgrrnnser kun er 1,300 km.
Denne Krig har desuden vist, at selv en Lynkrig maatte stoppe
op ved Kysten, og for at gennemfore en Invasion over Havet med
moderne Materiel krrnves ikke alene, at man har Soherredommet,
men ogsaa at Luften beherskes. Det er derfor, at et fra Norden
isoleret Danmark har saa daarlige Forsvarsmuligheder i en moderne Krig fremfor tidligere, thi kun ved at forenes med det ovrige
Norden skabes den nodvendige Dybde i Forsvaret ogsaa for vort
i Udstrrnkning saa lille Land; omvendt maa Norden ogsaa i dette
Forhold vrnre interesseret i, at Danmark er tilsluttet dette for
derved at forhindre, at dansk Territorium berryttes som Udgangspunkt for et Angreb imod Sverige eller Norge, men at Norden
har 0jnene aabne for Danmarks- i Srnrdeleshed Jyllands- udsatte militrnrgeografiske Position tjener kun Helhedens Interesse.
Tidligere Tiders Centralforsvarsprincip, hvor Hrnrens Hovedstyrke koncentreredes om Rigets centrale og vigtigste Dele, for
Eksempel en Hovedstad eller en 0, kan nu udbygges som Periferiforsvar, saaledes at det er muligt at skabe et for hele Norden freiles og elastisk Grrnnseforsvar.
Tiden har ikke alene gjort Planerue om frnlles nordisk Forsvar
21
’~~·~–~–~~~’——–~–~—-·~~~~~–~L_~·~··~·————~·~~·~··~;·-·–~·~~,X~·–
F. H. Kjf:Jlsen
mulige, men den har ogsaa gjort dem paatrrengende nf:Jdvendige,
thi den omtalte tekniske Udvikling- ikke mindst af Luftvaabenet – har selvf0lgelig ogsaa gjort det betydelig lettere for en
Angriber at sarnie saa store Styrker mod Nordens Lande, at disse
enkeltvis er saa godt som udelukket fra at kunne naa op til en
militrer Kapacitet, som staar i rimeligt Forhold til den Angrebsstyrke, som kan forventes sat ind.
Et andet Moment af Betydning, der ogsaa understreger det paakrrevede i, at Nordens Lande forener deres militrere Vrern, er den
Erfaring, som denne Krig til fulde har lrert os, at et militrert Tomrum virker dragende paa omgivende Militrermagter, samt at Sandsynligheden for et Angreb svinder, naar Forsvarskrrefterne bringes
op paa et tilstrrekkeligt h0jt Plan.
De mindre Stater, der tidligere paa det forsvarsmressige Omraade var defaitistisk indstillet, har nu lrert, at Friheden kun kan
k0bes ved den st0rste Indsats og de store Ofre.
Man vii bemrerke, at Island ikke er medtaget i denne militrergeografiske Enhed, thi i reelle forsvarsmressige Betragtninger maa
der desvrerre ses bort fra Lande, hvis isolerede geografiske Beliggenhed umuligg0r, at de bliver omfattet af et freiles Vrern; at det
udfra kulturelle og menneskelige Synspunkter vilde vrere rueget
0nskeligt, om Island kunde indgaa i den nordiske Fetderation, er
en helt anden Sag.
Sp0rgsmaalet, om det overhovedet er muligt at g0re Nordens
forenede militrere Krrefter tilstrrekkelig strerke til at byde mregtige
Angribere effektiv Modstand, maa besvares med et Ja, thi den
f0rste finske Krig viste, hvorledes vort beundringsvrerdige Broderfolk i 0st paa 3,6 Millioner – trods et utilstrrekkeligt Grrenseforsvar, men ved en mesterligt udf0rt Bevregelsestaktik – forsvarede
Nordens lrengste Landgrrense, som er over 1000 km lang, alene
mod en Stormagt paa 200 Millioner Indbyggere, og Finland undgik
den Gang ved sin Indsats at dele de baltiske Staters Skrebne, der
endte i Selvopgivelsens Grav, selv om Felttoget kostede Finnerue
16,000 d0de og 35,000 saarede.
Hvad endelig selve Sindelaget iblandt den danske Befolkning
angaar- om Folket overhovedet 0nsker at vrere med til at vrerne
Landet, saa er der ogsaa fra anden nordisk Side nu og da kommet
en vis Skepsis til Orde overfor, hvorvidt Danmark vilde vrere med
til at skabe et saadant Vrern, at det kunde deltage i Nordens Forsvar. Resultatet af den for nylig i Danmark foretagne GallupUnders0gelse vedr0rende den danske Ungdoms Stilling til Landets
22
Norden som militmrpolitisk enhed
Forsvar synes imidlertid at vise en Tendens i positiv Retning. To
Trediedele af de Unge fra alle sociale Lag saavel fra Land som By
i Alderen fra 18 til 25 Aar har nemlig erklreret sig rede til for
deres personlige Vedkommende at bringe de n0dvendige Ofre, som
en Militrertjeneste vil medfore og udtalt sig for, at Danmark i
Fremtiden bor have et militrert Forsvar.
Tidens haarde Lrere har altsaa bragt Ungdommen af i Dag til
at tage et realistisk Standpunkt, og meget tyder paa, at saavel
Eksempiet fra det svenske Folk, der har paataget sig en Forsvarshyrde uden Sidestykke i dets Historie, som Finlands heroiske
Skrebne har lrert dansk Ungdom moget ogsaa i forsvarsmressig
Henseende.
Endelig bor i denne Forbindelse Opmrerksomheden henledes paa
den i December 1943 offentliggjorte svenske Gallupundersogelse,
der gav til Resultat at 75 % af det svenske Folk onskede at stemme
for et nordisk Forsvarsforbund. –
Det nordiske Forsvar, hvis Maal er Nordens Integritet, skulde
opbygges paa folgende fundamentale Grundlag:
l) En fmlles militcer Overledelse, som har en samlet nordisk Forsvarsstab for Hmr, Flaade og Luftvaaben til sin Disposition, og
som er organiseret efter moderne Principper og godkendt af de
respektive Regeringer eller disses freiles Organ.
2) At hver af de nordiske Lande opbygger sin Forsvarsmagt
saaledes, at denne som nationalt Forsvar er tilstrrekkelig strerk til
at kunne tage et forste Forsvar indenfor sine egne Grrenser og
desuden kan deltage i Sammensretningen af slagkraftige Forbundsstridskrcefter, som kan anvendes til et freiles Forsvar, hvor dette
krreves.
3) At der tilstrrebes Ensartethed i Organisation, Uddannelse,
Bevrebning og Udrustning, i alle Fald i saa hoj Grad som muligt,
hvad Nybygninger og Nyanskaffelser angaar.
4) At hver af de nordiske staters samlede Forsvarsudgifter fordeles relativt ens, i omtrentlig Forhold til Indbyggerantal og
Nationalformue, saaledes at den Stat, der forholdsvis maa ofre
mest paa sit nationele Grrenseforsvar, skal yde mindre til Forbundsstridskrrefter og omvendt.
Gennemgaar man nu disse Grundsretninger Punkt for Punkt,
maa man indromme, at Sporgsmaalet i Punkt 1) om Enhedskommando for de nordiske Vrern selvfolgelig vil vrere vanskelig at
lose, men den anden Verdenskrig har dog vist os, at en hollandsk
Admiral har kommanderet britiske og amerikanske Flaadestyrker
23
F. H. Kjfllsen
i 0sten, og U. S. A.’s Officerer har kommanderet britiske Enheder
til Lands og i Luften og omvendt, saa Spargsmaalet er rnaaske
ikke saa svrert at lase, som det tidligere har set ud til.
Betragtes det under Punkt 2) nrevnte nationale Forsvar farst,
saa maa dette bestaa af et Grrense- og Kystforsvar indenfor hvert
Land, bestaaende af Hrer- og Flaadestyrker fornden de hertil knyttede taktiske Luftstridskrrefter. Den Del af et freiles Norden, som
det saaledes vil falde i Danmarks Lod af forsvare, bestaar i store
Trrek af falgende Omraader: Farst Nordens sydlige Grrense, der
omfatter den danske ca. 50 km lange Landgrrense i Sanderjylland,
hvis Forsvar vresentlig maa tilfalde Hreren, samt Brelterne og
Sundets sydlige Indlab, som maa forsvares af Savrernet, begge
Dele i Forbindelse med Luftvrernet. ·
Sundet har speciel Interesse i strategisk Henseende, fordi det
betinger Forbindelsen-den saakaldte »Bro» – imellem Sverige
og Danmark, fordi Kabenhavn ligger ved Sundet, og fordi det
danner den korteste Forbindelsesvej til 0stersaen i Modsretning
til Store Brelt, som i hajere Grad blandt andet af Hensyn til andre
0stersamagter stadig maa betragtes som internationalt Gennemsejlingsfarvand. Den Omstrendighed, at saavel Danmark som Sverige
har paraHelt labende Interesser i Sundet, forager i haj Grad
Betingelserue for denne »Bro»s virkningsfulde Forsvar, der for
Eksempel kan bestaa af svrert Kystartilleri opstillet paa Stevns
og Falsterbo samt ved Sundets nordlige Indlab, af Minesprerringer
og Samvirken af Flaadestyrker og Luftstyrker paa begge Sider af
Sundet.
Som Paralleltilfrelde, hvor Finlands og Sveriges Interesser laber
sammen, kan nrevnes Aalandsbarrieren, der kan sprerre Indlabet
til den botniske Bugt, der er af saa stor Betydning for Forbindelsen
Sverige-Finland, og den saakaldte Kalot i Nord, hvor Norges,
Sveriges og Finlands Grrenser m0des og omfatter den isfri norske
Havn Narvik, den finske Havn Petsamo og de svenske Malmlejer.
Hvad den Del af Nordens Vestgrrense angaar, som ligger paa
dansk Territorium, bestaar den af Jyllands Vestkyst, som med
Undtagelse af Indlabet til Esbjerg og Aggerkanal, der er relativt
lette at sprerre, er en af Naturen ret utilgrengelig Kyst for Landgangsforetagender i de fleste af Aarets Maaneder.
Endelig maa Skagerak af strategiske Grunde gares til et i saa
haj Grad som muligt indre nordisk Farvand f. Ex. ved en af
Flaade- og Luftstridskrrefter etableret Sprerring af Linien Hanstholm-Lindesnres, i Forbindelse med landbaserede Artilleristatte- 24
:–~ —– .t< .•
Norden som militrerpolitisk enhed
punkter paa dansk og norsk Kyst. Betydningen af, at den botniske
Bugt paa den ene Side og Kattegat-Skagerak paa den anden Side
i en Krig, som Norden blev inddraget i, til en vis Grad kunde forvandles til nordiske »lndhave», er indlysende.
Hvad Forbundsstridskrwfterne dermest angaar, tamker man sig
disse organiseret saaledes, at de skal kunne indsrettes, hvorsomhelst dette er paakrrevet indenfor de forenede nordiske Nationers
Grrenser. De maa f0rst og fremmest bestaa af Luftstridskrwfter,
som det Vaaben, der i L0bet af kortest mulig Tid kan indsrettes
overalt indenfor hele Nordens Omraade, og som et Vaaben, der
mtdvendigvis maa vrere baseret i Dyhden, d. v. s. saa centralt som
muligt indenfor Norden, f. Eks. i Midtsveriges store Skove eller
0demarker.
At gaa detailleret ind paa, hvad de forskellige nationale Vrern
eller de nordiske Forbundsstridskrrefter skal bestaa af, vil- bortset fra dette Sp0rgsmaals store lnteresse- nreppe vrere opportunt
at behandie i denne Fremstilling. Den i J anuar 1942 vedtagne
svenske Forsvarsplan giver imidlertid et godt Udgangspunkt for
de Overvejelser, som det jo staar enhver frit for at anstille.
For Luftvaabenets Vedkommende regnes der her med 17 Luftnotiller af 27 Enheder eller ca. 450 Kampmaskiner i f0rste Linie
med et aarligt Budget paa 213 Millioner Kroner. Proportioneres
denne Styrke ud paa de andre nordiske Lande, faas ca. 50 nordiske
Luftflotiller, ialt med ca. 1400 Luftfart0jer; dette svarer til ca.
3 Luftnotiller pr. l Million lndbyggere, nemlig 18 svenske, 12
danske, 12 finske og 9 norske- ialt 51 Luftnotiller a 27 Enheder
=1377 Luftfart0jer i f0rste Linie, hvilket omtrentlig vil svare til
ca. 2 Gange saa mange Enheder i det totale Antal Luftfart0jer
indenfor det nordiske Luftvaaben.
Den nordiske Forbundsluftnaade maatte som selvstrendig og et
med Hrer og Flaade ligestillet Vaaben baseres i selveden skandinaviske Halv0s Midte med camounerede Flyvepladser og Brrendselsdepoter indbygget i Klipperne o. s. v., medens mindre detacherede
Luftenheder vresentlig Luftjagere herfra maatte tildeles de nationale Stridskrrefter af Hrer og Flaade til Optrreden indenfor hvert
Lands Omraader og Farvande. De nationale Luftstyrker maa
desuden sammensrettes efter de fmskellige Landes Behov og skal
foruden Jagere omfatte maritime (d. v. s. Torpedoplaner) og Rekognosceringsplaner, medens Bombenaaderne fortrinsvis indgaar
i Forbundsluftnaaden. En detailleret Udredning heraf samt Luftnaadernes indbyrdes Forhold imellem Bombe-, Torpedo-, J ager- 25
. ··’ .·-· ·.:
F. H. Kjolsen
og Rekognosceringsmaskiner maa udredes af kompetent Sagkundskab paa disse Omraader.
Dernrest maa Sostridskrmfterne, i det Omfang som hvert Lands
srerlige Forhold krrever det, indgaa i det nationale Forsvar samt
som permanent Led i Forbu~dsstridskrrefterne, og de tidligere
omtalte Krav om at sikre Nordens Soforbindelser gor at der maa
stilles meget store Krav til de nordiske Sostridskrrefter, hvis Maal
det desuden maa vrere at sikre Kysterne mod Invasion. Det maa
vrere en Nodvendighed af saavel taktiske som tekniske Grunde,
at de Grupper eller Enheder, der her skal danne ForbundsEskadren eller Flaaden, maa bestaa af saa ensartede Skibs- og
Fartojstyper som muligt, fornden at de ved stadige 0velser er
fast forenet som taktiske Enheder. Fornden Forbunds-Eskadren
kan ogsaa en Del af de nationale Forsvars-Sostridskrrefter koordineres, for Eksempel for Danmark-Sveriges Vedkommende i Sundet, for Danmark-Norges Vedkommende i Skagerak o. s. v., og
dette taler for, at ogsaa de nationale Flaaders Enheder opbygges
af saa ensarlede Typer, som Forholdene paa Stedet tillader det.
Vil man dernrest undersoge, hvilke Enheder det danske Sovrern
under disse Betingelser antagelig skulde opbygges af, kan man
ligeledes gennem den svenske Forsvarskommission af 12. Januar
1942, som er baseret paa de hidtil gjorte Krigserfaringer, faa betydningsfulde Oplysninger.
Uden her at komme nrermere ind ’paa hvilke Krigserfaringer,
der indtil nu kan uddrages, skal der blot peges paa en saa iojnefaldende Faktor som Luftstridskrrefternes dominerende Indflydelse
ogsaa paa Sokrigen. Om Dagen og i god Sigtbarhed har disse vist
sig som et meget virksomt Vaaben til Sos, ligesom en underlegen
Flaades Muligheder er blevet betydelig foroget ved Samvirke med
Luftfartojer. Luftstridskrrefternes Anvendelse til Sos er dog stadig
begrrenset af daarlig Sigtbarhed, hvilket ikke mindst her i Skandinavien altid nodvendiggor, at man maa vrere i Besiddelse af en
Flaade, som ogsaa om Natten og i Taage kan mode en Angriber.
Desuden viser Krigserfaringerne bl.a. den afgorende Betydning
af at Sostridskrrefterne altid er i hojeste Beredskab under sprendte
politiske Forhold (jfr. bl. a. J apanernes Overfald paa Pearl
Harbour) samt Vanskeligheden ved at blokere selv en underlegen
Flaademagt i sine Baser, og endelig at Sretningen, om at Offensiven
er det bedste Forsvar, ogsaa grelder i Sokrigen.
Da den svenske Forsvarsplan er opbygget bl. a. paa Basis af
disse Krigserfaringer, kan en til Sveriges nogenlunde svarende
26
Norden som militrerpolitisk enhed
Forsvarsplan ogsaa opbygges for et nordisk S0vcern; for Danmarks
Vedkommende kunde man tamke sig den nationale Flaade for
Eksempel sammensat fornden lokale Styrker af et Par hurtige
Operationsgrupper bestaaende af moderne Materiel under konstant
Kommando, hvoraf den ene skulde operere i vore sydlige Farvandsafsnit og den anden i de nordlige, samt en Stedstyrke bestaaende af Fiaadens Rygrad, nemlig Artilleriskibe, samt dertil
herende Materiel, alt suppleret af et maritimt Flyvevrnsen, UBaadsstyrker, Minevrnsen, samt Rystartilleri og et vel udbygget
Basisforsvar.
Den danske Forbundsflaade kunde da bestaa af en tredje Operationsstyrke opbygget af med det nuvrnrende svenske Materiel
homogene Enheder, og som efter Omstrnndighederne skal kunne
operere med henholdsvis svenske, norske og finske Sestridskrrnfter.
Rystartilleriet skal arbejde i snrnvreste taktiske Samarbejde
med Kystflaaden og maa derfor indgaa som et Led i Sevrnrnets
nationale Forsvar og kun i Sundet danne et Led i Forbundsstridskrrnfterne. Moderne permanente Vrnrker maa desuden anlrngges
overalt paa de strategisk udsatte og vigtige Steder i vore Farvande.
Hvad Hceren, hvis Maal det maa vrnre at forsvare Nordens Landgrrenser eller vanskeliggere en Angribers Passage over nordisk
Territorium, angaar, kan den svenske Oberst Kleen citeres, der
opstiller et Grundlag for en nordisk Beer paa 2 Divisioner pr. l
Million Indbyggere, det vil altsaa sige 12 svenske, 8 danske, 8
finske og 6 norske, ialt 34 Divisioner eller ialt 6 a 700,000 Mand.
Tages alle Reserver med, kan der regnes med 10 pCt. af Befolkningen eller ca. 1,5-1,7 Millioner Mand ialt (for Danmarks Vedkommende altsaa ca. 400,000 Mand), hvilket representerer en betydelig Magtfaktor.
Hvor meget der heraf skulde afses til det nationale Forsvar, og
hvor meget der skal tildeles Forbundsstridskrrnfterne, skal der
ikke her tages Stilling til da dette maa udredes af kompetent
landmilitrnr Sagkundskab, men det kan blot generelt fastslaas, at
det fortrinsvis i ferste Insta:p.s maa vrnre de motoriserede Hrnrafdelinger i Forbindelse med Luftlandetropperne, som skal indsrnttes i Forbundsstridskrrnfterne, medens alt Hjemstavnsforsvar
maa indgaa i den nationale Hrnr. At Nordens mest udsatte Lande
henholdsvis er Finland og Danmark og at disse derfor krrnver et
relativt strnrkt Beredskap synes indlysende.
Det forekommer naturligt, at Grrnnseforsvaret indenfor hvert af
27
.·..~’
F. H. Kj0lsen
Nordens Lande fortrinsvis ber udferes af de Troppekontingenter,
der tilherer den nationale Styrke i alle Fald i furste Instans, da
disse er mest lokalkendt og bedst fortrolig med Egnens srerlige
Topografi. I evrigt ber de Tropper, der tilherer det nationale
Forsvar, vrere under hajt Beredskap og saaledes sammendraget, at
de i Forbindelse med et Hjerp.mevrern kan vrere i Stand til at
mede et moderne »Lynangreb» paa den mest tidssvarende Maade,
nemlig ved at yde en dertil svarende saakaldt »Lynmodstand».
Endelig ber det understreges, at kun den Stat, der i Tide har
opbygget et effektivt og et vel udfert officielt militrert og politisk
Efterretningsorgan, er i Stand til at mede et moderne Angrebs
Indsats paa rette Vis.
At Fremtiden en Gang vil medfere en Udvikling henimod den
ideelle militrere Lesning, nemlig at samtlige Forsvarsstridskrrefter
tilherer den samlede nordiske Union, eller hvilket Navn der nu
gives denne, i Lighed med hvad Tilfreldet er i andre Federationer,
er sandsynligt.
Med Hensyn til Punkt 3), Ensartethed i Organisation og Uddannelse, maa denne vrere en Noovendighed for Forbundsstridskrrefterne, ligesom Ensartethed i Tidrustning og af alle Vaaben selvsagt
betyder en afgerende Fordel ogsaa for de nationale Styrker, idet
derved alle Ammunitionsdepoteri hele Norden vil kunne benyttes
af Forbundsstridskrrefterne. Detteer saa indlysende, at det nreppe
behever nogen nrer:inere Omtale.
Der ber dog i Forbindelse med Spergsmaalet om Ensartethed i
Uddannelse nrevnes et Punkt af Betydning, nemlig Nedvendigheden af en vis Bearbejdelse af de nordiske Sprog indenfor den
militrere Terminologi og Ordregivning, og ·her vil for Eksempel
for finske Militreres Vedkommende Kendskab til de andre nordiske
Sprog til en vis Grad vrere en Nedvendighed.
Hvad den nordiske Krigsindustri angaar, maa det erindres, at
Sverige er et hajt udviklet Industriland med en ForSvarsindustri
af betydelige Dimensioner, hvis Kapacitet vil kunne mangedobles
ved Leveringer ogsaa til de evrige nordiske Lande. Dertil kommer, at Skibsbygningsindustrien i Danmark, Sverige og Norge
nrermer sig Stormagtsformat og vil kunne vrere af vital Betydning
til Opbygning af de nordiske Flaader. Endelig ber Flyvemaskinindustrien centraliseres og udbygges i de med Raavarer bedst forsynede Lande, enten Norge eller Sverige, idet det erindres, at den
svenske Flyvemaskinindustri allerede nu indtager en ledende Rolle.
Endelig hvad sidste Punkt, 4), Forsvarsudgifterne, angaar, saa
28
. :~ .·
Norden som militrerpolitisk enhed
vii disse jo givetvis betyde en saa vresentlig Foregelse indenfor de
respektive Landes Statsbudgetter, at mange i Danmark rnaaske
ikke helt ger sig klart, hvilke Summer det nu koster at opbygge
og vedligeholde et moderne Vrern. Det maa desuden erindres at
det ikke paa Forhaand er givet at et freiles nordisk Forsvar vil
blive billigere end separat Forsvarsbudget indenfor hvert enkelt
Land. Forskellen er blot den, at det ferste yder den sterste militrere
Sikkerhed.
I Sverige regnes der med ca. 755 Millioner Kr. til alle tre Forsvaragrene om Aaret i 5 Aar, hvilket bliver 3,5 Milliarder Kr.
ialt; alene til Sevrernet regnes med 721 Millioner Kr. ialt i den
5-aarige Oprustningsperiode.
Foruden dette har man imidlertid allerede i Sverige anvendt
5 Milliarder Kr. ialt eller 1700 Millioner Kr. p. a. i de 3 forudgaaende Krigsaar. Naar Sverige saaledes ikke viger tilbage for
at anvende 6 pCt. af sin Nationalindkomst paa 12 Milliarder Kr.
paa Forsvaret, vil vi i Danmark vel ogsaa kunde anvende 6 pCt.
af vor Nationalindkomst paa 6 a 8 Milliarder Kroner til vort Forsvar, isrer naar det erindres, at Danmarks Forsvar bogstaveligt
talt efter den 29/s 43, hvor Danmarks Flaade blev sprrengt i Luften
og alle militrere Forraad blev fert til Tyskland, maa opbygges fra
Grunden, hvilket dog ogsaa indebrerer en vis Fordel, da Tiden
nogle Aar efter en Verdenskrig udfra et Konstruktions-Synspunkt
er det bedste Tidspunkt at genopbygge et Vrern paa, thi ferst da
har Sagkundskaben vreret i Stand til at vurdere alle Krigserfaringer til Bunds.
At dette imidlertid er svimlende Beleb i Sammenligning med,
hvad der tidligere er anvendt til militrere Budgetter i Danmark,
skal villigt indremmes, men man maa huske, at disse Udgifter
erfaringsmressigt ikke vil kunne spares thi dersom man ikke vil
ofre de fornedne Penge selv er det bevist at andre vil gere dette i
Stedet for paa det besatte Lands Bekostning.
En rueget stor Procent af de til Opbygningen af et virkeligt
Vrern nedvendige Udgifter, som her er skitseret, vil dog kunne
anbringes indenfor den nordiske ogindenfor den nationale Industri,
og dertil kommer, at for Eksempel imellem 40 og 75 pCt. – afhrengig af Fartejstyperne – af de Udgifter, der medgaar til vor
Flaades Genopbygning, vii kunne paaregnes at gaa direkte til
Arbejdslenninger.
Det maa endelig tages med i Betragtning, at et Frellesskab
-med Frellesskabets Goder, der her er intet mindre end vor Fri- 29
::·. ·..~
.F’·
F. H. Kj0lsen
hed og Uafhamgighed- overalt saavel i Staters Liv som hos de
enkelte Individer fordrer et Offer af egne Fordele i det fwlles
Tjeneste.-
Om nu Europas Fremtid bliver denne eller hin, saa ber det
understreges, at intet Tidsrum vil vrere gunstigere til at realisere
en nordisk Sammenslutning, end det Tidspunkt, hvor en Stormagtskrig er ved at ebbe ud,”forudsat at Nordens Lande atter har
faaet deres fulde Suverwnitet.
De Vanskeligheder, som Tilvejebringelsen af en Sammenslutning automatisk ferer med sig, overvindes lettest paa dette Tidspunkt, blandt andet fol’di disse Besvrerligheder vil feles mindre
paa Baggrund af de eksisterende Forhold, og fordi der er al Grund
til at tro, at Landene, hvis de ferst hver for sig gaar tilbage til Varetagelsen af deres egne srerlige Interesser, vil fjerne sig fra hinanden.
Derfor er det af saa vital Betydning, at det Land, hvorfra
Initiativet skal udgaa, nemlig Sverige, og som paa Grund af sin
bedst beskyttede Stilling er bedst egnet til at danne Forsvarets
Centrum, til den Tid, hvor Sagen bliver aktuel, har saa mange af
sine Krrefter i Behold som muligt, thi man kan muligvis trenke
sig et partiel nol’disk Frellesskab uden henholdsvis Danmarks eller
Norges eller Finlands Medvirken, men et forenet Norden kan ikke
trenkes uden Sverige!
Til Slut skal den gamle Sandhed:
))Si vis pacem para bellum))
bringes i Erindring- den, der ensker Freden, forbereder Krigen;
dette har haft Gyldighed i Sekler og vil antagelig stadig have det,
thi saa lrenge der gives Mennesker, vil der gives Modsretninger,
Ufred og Kamp, dog kan man rnaaske rendre Sretningen noget, saa
den passer bedre ind i vore Forhold og snarere sige:
At det Land, der overhovedet ensker at eksistere, maa forberede
Krigen, og er vi for smaa til at gere dette enkeltvis, maa det geres
i Frellesskab efter Motto’et:
Een for alle og alle for een!
30