Kung Oscar II’s forhold

..
I(ONG OSCAR II~s FORHOLD
TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE
SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI
Aj professor AAGE FRIISt
UTVETYDIGE var de Erfaringer, som de danske Regeringer
siden ~863 indhostede om, hvor lidt selv de mest venligsindede
Stormagter vilde eller kunde g0re for Danmark. England og Rus-
land var helt passive; Kongehusets Forbindelser gavnede ikke,
skarlede snarere ved at irritere Bismarck. Frankrigs Interesse var
hojst selvisk bestemt, og da Kejserdommet stod for Fald, havde
Napoleon III’s Regering s0gt at drageDanmark med ind i Ulyk-
ken. Sverige-Norge havde i 1864 maattet svigte, men skont ingen
lille Stat efter Preussens Sejre og det nye tyske Riges Grundlrog-
gelse selv med den bedste Vilje vilde kunne yde Danmark Stotte
af Betydning, iagttog man i Kobenhavn alligevel med srorlig
Interesse de to Broderlandes Holdning, efter at den politiske Skan-
dinavisme havde lidt Skibbrud. I 1866 havde den davrorende
svensk-norske Udenrigsminister, Manderstrom, straks da Art. V’s
Eksistens var blevet bekendt, givet Ddtryk for Sverige-Norges
Sympati for Danmark ved en forsigtig Tilkendegivelse i Berlin,
men var bidsk blevet tilbagevist. Siden forstod de danske Rege-
ringer, at de forenede Rigers ansvarlige Udenrigsstyre, ogsaa
under og efter den fransk-tyske Krig, afholdt sig fra ethvert Initia-
tiv i det nordslesvigske Sporgsmaal.
Naar der alligevel fra svensk Side blev virket til Gunst for Dan-
mark, skyldtes det alene Oscar II’s personlige, uofficielle Indgriben.
Denne hans venligsindede Holdning fortjener srorlig Paaagtning;
den er i Samtid og Eftertid ofte blevet miskendt.
Oscar II’s Gerning som Konge i Sverige og Norge fra 1872 til
1 Artikeln innehåller manuskriptet till ett föredrag, vilket var avsett att hållas i
Videnskabernes Selskab den 14 okt. 1949. Förf. granskade manuskriptet på sin
dödsdag den 6 okt.
548
rW
Kong Oscar Il’s Forhold til Danmark
1907 paakaldte baade i Samtiden og i Eftertiden stor Opmrerk-
somhed. Meget har vreret skrevet derom, prreget snart af Sympati
og Beundring snart af strerk Kritik. Men forst i de allersidste
Aar er saa meget nyt og vigtigt Kildemateriale blevet tilgrengeligt,
at en solid Skildring og Vurdering af hans Personlighed og Ind-
sats som Regent er blevet mulig. Det grelder ogsaa hans Forhold
til Danmark, saavel medens han var Tronfolger og bar Titlen
Hertug af Östergötland, som siden da han blev Konge over De
forenede Riger. Dette Forhold er kun en enkelt Side af hans Uden-
rigspolitik, men den var Genstand for hans srerlige Interesse og
betod noget meget vresentligt for ham.
Oscar II, Carl J ohans Sonneson, er en af den evnerige Berna-
dotteslregts mest begavede Medlemmer. Da han 44 Aar gammel
besteg Sverige-Norges Troner, var han en veludrustet, moden og
selvstrendigt trenkende, energisk Mand, der vilde srette Prreg paa
Dobbeltrigernes Styrelse. Endnu var, som det et Par Aar for blev
sagt om ham, hans »sinnesstyrka oprövad», men hans Blik »riktad
framåt».1 Ivrig Kundskabssogen, alsidig Viden, hurtig Opfattelse
og sikker Hukommelse, dertil en ofte betagende Veltalenhed, stil-
lede ham i et hojere Plan end de fleste andre samtidige Regenter.
Ikke med Urette blev han kaldt Europas mest oplyste Monark.
HansSindog Vresenligesom hans Interesser sprendte vidt. I daglig
Omgang var han, der havde en nresten ubrendig Trang til at lrere
Mennesker at kende og uforbeholdent udtale sine Meninger, jrevn
og frisk, fuld af Initiativ og Humor. Naar stillingen krrevede det,
kunde han optrrede med stor Vrerdighed, der stotterles af hans
statelige Ydre. Faa Monarker forstod at brere en Krone og en
Kongedragt som han. Nu og da kunde han vrere noget paagaaende
og ubetrenksom ved sin impulsive Behandling af Mennesker og
kunde da fremkalde uvenlig Kritik.
KQng Oscars Personlighed var meget frengslende, men indeholdt
Modsretninger. Fra Ungdommen til hojt op i Aarene havde han
stor Trang til at nyde, hvad Livet kunde byde en begavet Fyrste
med et smukt Ydre og megen Sans for Skonhed og Kunst; men
samtidig rummede hans Sind megen Alvor og Ansvarsfolelse. Der
varMangler ved hans Vresensaavel som i hans Ord og Handlinger,
men han var ubestridelig en Mand med Idealer, og han satte sig
hoje Maal. Det var ikke Mundsvejr, naar han stundom udtalte
0nsket om, at hans Gerning i Livet maatte srette sig Spor og en-
1 Svenska flottans historia III, S. 30 (Udtalelse af C. O. Palmstierna 1870).
549
. ’
Aage Friis t
gang sikre ham et rerefuldt Minde. Da han blev Konge, tog han til
Valgsprog ))Brödrafolkens väh, men naar han gerne anvendte et
andet personligt Fyndord llÖver djupet, mot höjdem, svarede det
til den Strreben og Villen, for hvilken han gav Ddtryk i demange
fortrolige Breve til Venner og Bekendte, der nu efterhaanden bli-
ver tilgrengelige og giver Historikeren en Viden, der supplerer
og uddyber, hvad der fremgaar af hans Taler overfor Offentlig-
heden, og hvad der kan dokumenteres fra hans Virken som Prins
og som Konge.
Jeg for min Del har faaet Del heri under en Undersogelse af
Oscar II’s Forhold til Danmark og danske Personligheder, til den
politiske Skandinavisme og siden til det nordslesvigske Sporgsmaal,
saavel som til Nordens vanskelige Stilling mellem Rusland og
Tyskland i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Hvad man hid-
til har fremfort herom, er ikke tilfredsstillende, men medens jeg i
det sidste Aarti har sysselsat mig med disse Problemer, har ikke
mindre end fire yngre svenske Forfattere optaget Oscar II’s Uden-
rigspolitik til Undersogelse paa Grundlag af et stort nyt Materiale,
hvoraf en Del er blevet fremlagt i de af mig udgivne Dokument-
og Brevsamlinger.
Mine Undersögelser, af hvis Resultat jeg her skal fremdrage
nogle Enkeltheder, er i höj Grad blevet fremmet ved, at Hans
Majestret vor Konge og Hans Majestret Kong Gustav V med en
Interesse og Imodekommenhed, for hvilken jeg vil udtrykke min
ärbodigste og varmeste Tak, har givet mig Adgang til at benytte
et stort Antal hidtil utilgrengelige vigtige Breve og Optegnelser,
der findes henholdsvis i det danske Kongehus’ Arkiv og i det
Bernadotteska Familjearkiv paa Stockholm Slot. Resultaterne vil
indgaa i den sidste Del af min Bog om ))Den danske Regering og
Nordslesvigs Genforening med Danmark 1864-79ll, og til denne
Fremstilling vil slutte sig en Samling Breve, der bliver trykt i
sidste Bind af Dokumentvrerket ))Europa, Danmark og Nordslesvig
1864-1879)), Udforelsen af disse Arbejder er kun blevet mig mulig
ved fortsat Stotte fra Carlsbergfondet, for hvilken jeg ogsaa er
saare taknemmelig.
Prins Oscar var meget tidligt, allerede omkring 1848, levende
interesseret for internationale Forhold og naturligvis srerlig for
De forenede Rigers og hele Nordens Stilling. Han erkendte og satte
stor Pris paa sin franske Afstamning, lagde Vregt paa at erhverve
den videst mulige universelt prmgede Dannelse og Kendskab til
Verdenspolitiken. Men forst og fremmest folte han sig lmyttet til
550
—
Kong Oscar II’s Forhold til Danmark
Fodelandet Sverige, til Norge og til hele Norden. Dette fremtraadte
allerede i 1840erne, da han, der var fodt 1828, blev voksen og kunde
danne sig Meninger om Politik, ligesom i endnu strerkere Grad i
de bevregede Aar efter 1848 da han jrevnlig af sin Fader Oscar I
blev benyttet som en Slags politisk Sekretrer.
Han talte og skrev fra Barndommen af baade Svensk og Norsk
og holdt stedse strengt paa altid at bruge det norske Sprog, der
jo endnu dengang hos de dannede var strerkt prreget af Dansken,
overfor Nordmrend, men han vilde ogsaa efterhaanden gerne gaa
over til helt Dansk i Samkvemmet med danske Venner. Det havde
naturligvis sine Vanskeligheder, og hansofte Iange Breve til Dan-
mark faar derfor ikke sjreldent Prreg af en noget besynderlig
Blanding.
Prins Oscar havde tidligt fattet Sympati for Danmark. Hans
almindelige store litterrere Interesse bragte ham til at folge med
i dansk Litteratur, og ved stadig Lresning af danske Blade, srerlig
»Fredrelandeb og »Dagbladet», lärte han Danmarks indre og ydre
politiske Forhold at kende. Nordiske Synspunkter gjorde sig stedse
strerkt greldende hos ham, og medens hans Broder, Carl XV, re-
gerede fra 1859 til 1872, folte han det saare pinligt at vrere uden
Indflydelse paa den svensk-norske Udenrigspolitik under Dan-
marks Krise ved Kampen om Hertugdommerne.
Hans Sympati for Danmark blev styrket gennem et Venskab,
han under sin Tjeneste i den svensk-norske Marine grundlagde
overfor danske Kammerater. For Kendskabet til hans Synspunkter
overfor Danmark har det särlig Betydning, at hans Venskab med
den danske Soofficer A l e x a n d e r W i l d e forte til en for en
vresentlig Del bevaret fortrolig Korrespondance saavel om poli-
tiske som om personlige Forhold. Anden Forbindelse med danske
Kammerater og an~re danske Personligheder, med hvem han
traadte i Brevveksling, forogede i Aarenes Lob hans Forstaaelse
af danske Tilstande. I Begyndelsen af 1860erne modte han den
srerprregede Ener i dansk Politik, Stamhusbesidderen, Kammer-
herre Hans Rasmussen Carlsen til Gl. Kogegaard. Denne var i
Slregt baade med hojadelige Kredse og med Grundtvig, havde nrer
Forbindelse med Helstatsmrend og andre Konservative, men ogsaa
med Bondevenner, Grundtvigianel’e og Venstremrend, til hvem han
droges af et vist Frellesskab i religiose og folkelige Anskuelser.
Paa samme Tid nod han Tillid hos Medlemmer af den Gllicks-
borgske Familie, srerlig Kong Christian IX og Prins Hans. I en
indholdsrig Brevveksling mellem Kong Oscar og Carlsen, der er
551
;. ·,
Aage Friis t
bevaret fra Efteraaret 1864 til forst i 1880erne, finder vi Ddtryk
for Oscar II’s levende Interesse for alle Sider af Udviklingen i
Danmarie Derimod findes der ikke hos Kong Christian IX Vidnes-
byrd om vrosentlig, ja, mere end overfiadisk Interesse for Forhold
og Personer i Sverige-Norge. Naturligvis var der stadig Forbin-,
delse mellem det danske Kongehus og Oscar II, baade medens han
var Prins, og da han blev Konge, men deres bevarede Breve inde-
holder kun lidt af politisk Betydning. Kong Oscar var saa for-
skellig fra de fleste af de danske Slrogtninge, at storre Sympati
eller mere fortrolig Tankeudveksling var udelukket.
En Undtagelse var der dog, og Vidnesbyrd deroro har vi i en
indholdsrig Brevveksling, som fra Midten af 1870erne fortes mel-
lem Kongen og Christian IX’s yngre Broder, Prins Hans af Gliicks-
borg, der var fodt 1825 og forst dode 1911, fire Aar efter Kong
Oscar. Denne Prins, hvis Evner og vrordifulde Egenskaber, paa
Grund af hans Tilbageholdenhed, Distraktion og Smaasrorheder i
Optrroden, er blevet strorkt undervurderet, levede fra 1862-64 som
en stilfrordig, men opmrorksom og klog lagttager ved det danske
Hof i »Det gule Palm», paa Bernstorff og Fredensborg. Han var
hojt elsket af den store Familiekreds og var vel nok den eneste
indenfor Familien til hvem den rueget forbeholdne Kong Christian
udtalte sig om Politik og andre alvorlige Emner, selvom han nroppe
lod sig paavirke af den langt mere intelligente, kundskabsrige og
alsidig orienterede yngre Broders Iagttagelser, der dog for ikke
at irritere Broderen, alltid fremfortes med stor Forsigtighed; Kong
Christian var i hoj Grad afvisende overfor ethvert Forsog paa
Paavirkning, srorlig af Medlemmer af Familiekredsen.
Prins Oscar og Prins Hans havde under Kongefamiliernes gen-
sidige Besog jrovnligt truffet hinanden, vistnok forste Gang i 1862,
da der var Tale om, at Prins Hans skulde forlade preussisk Tje-
neste, i hvilken han mange Aar tidligere var indtraadt, for at
indtrrode i den svenske Hror, en Plan der imidlertid ikke blev
realiseret paa Grund af Begivenhederue i 1863-64. Forst i 1876–
77 fik de to Mrond nrormede Forbindelse. Oscar II var ojensynlig
under et Besog i Kobenhavn blevet opmrorksom paa »Onkel Hans»’s
vrordifulde Egenskaber, hans Viden om Politik og sunde Judicium.
Han inviterede ham til Stockholm, og Samvroret i 1877 blev Ud-
gangspunkt for en fortrolig Korrespondance, der forst omkring
Aarhundredskiftet, da Alderen begyndte at tynge, fik mindre Om-
fang og Indhold. Denne nrosten helt bevarede Korrespondance er
sammen med de tidligere nrovnte Breve af vrosentlig Betydning
552
Kong Oscar II’s Forhold til Danmark
for Klarlmggelsen af Kong Oscars Stilling til Danmark og danske
Interesser f. Eks. i det slesvigske Sp0rgsmaal og giver Indblik i
det ofte noget omtaalelige Forhold mellem den danske og svenske
Kongefamilie.
Forbindelsen med danske Venner bidrog til, at de politiske skan-
dinaviske Rorelser tidligt fmngslede Prins Oscar og satte uudslette-
lige Spor i hans Sind. Det vil vmre en vanskelig, men l0nnende
Opgave at bringe Klarhed over, hvorledes den almindelige skandi-
naviske Idealisme i Aarenes L0b forbandt sig med Prinsens stmrke
monarkistiske Selvbevidsthed og visse Tanker om ved Tilveje-
bringelsen af en nordisk Enhed at g0re Bernadottedynastiet og
hans personlige Overlegenhed gmldende.
Den politiske Skandinavisme mellem 1848 og 1864 optog i h0j
Grad Prinsen. Han var med ved sin Faders, Oscar I’s besynderlige
Forhandlinger med Frederik VII 1855-56, der skulde skabe posi-
tive Resnitater ved mere eller mindre vidtgaaende Forsvarsallian-
cer, nordiske Forhund og dynastisk Forbindelse under en eller
anden Form. Disse Forhandlinger er vel kendte, men endnu hersker
der Uklarhed over vmsentlige Enkeltheder. De nye Kilder kan paa
viktige Punkter bringe sikrere Viden, men det er dog tvivlsomt,
om fuld Klarhed vil kunne opnaas. Dette gmlder ogsaa Prins Oscars
Holdning under Krisen 1863–64, der bragte den politiske Skan-
dinavismes Kulmination og definitive Nederlag. Han var ikke
uden Kendskab til de skandinaviske Aktivisters vilde Planer om
straks eller siden at faa Nordens Kroner samlet og Danmarks
Krone overf0rt fra det dengang h0jst forhadte gliickborgske Dy-
nasti til Bernadotteslmgten, til Carl XV eller eventuelt til ham
selv, der paa det Tidspunkt maatte betragtes som Tronf0lgeren i
Norge og Sverige. Den svenske Regerings Opgivelse af Forsvars-
alliancen med Danmark, da Krigen om Slesvig truede efter Frede-
rik VII’s D0d, bemrte Prins Oscar overordentlig stmrkt, langt
stmrkere end hans karaktermmssige svagere Broder, Carl XV, hvis
letsindige Initiativ bidrog til i Danmark at skabe overspändte For-
ventninger, der paavirkede stillingen til Tyskland under striden
om Hertugd0mmerne. De nu kendte fortrolige Breve forstmrker
Indtrykket af, hvor intenst Prins Oscar levede med i, hvad der
skete 1863-64, hvor haardt han, der var uden Indflydelse paa sin
Broder Kongens eller den svenske Regerings Politik, led under
hine Begivenheder. Han folte dengang og stedse siden Sveriges
Svigten som en uudslettelig Skarn, som en Plet paa det mrerige
svenske Folks, paa Kong Carls, paa hele Bernadotteslmgtens JE:re.
553
~ ~———–…….,—-
Aage Friist
Hans Medfelelse med Danmark var dyb, hans Dom over Sveriges
Politik langt haardere, end man nu bagefter vil finde det rimeligt.
Atter og atter vendte han siden tilbage til hine Begivenheder; de
Erfaringer, han havde gjort, prregede hans Sind og paavirkede
hans Synspunkter for hans senere Kongegerning og Udenrigspoli-
tik. Hans Breve til danske Venner om disse Oplevelser er af stor
Vigtighed for Forstaaelsen af hans Stilling, men endnu vigtigere
vil efter al Sandsynlighed vrere en dokumenteret Fremstilling med
Bilag af Breve og Aktstykker, som han kort efter 1864 nedskrev
om sit Forhold til Danmark og til den politiske Skandinavisme.
Deri behandies ogsaa den Modsretning, der lrenge havde vreret
mellem ham og Broderen Carl XV, og som foregedes ved hine Be-
givenheder og aldrig udlignedes. Det var hans Tanke at skrive en
sammenfattende Selvbiografi, men kun den Del, der handler om
Begivenhederue i 1863-64, Forholdet til skandinavismen og Dan-
mark, blev afsluttet. Den blev henlagt under Segl blandt hans
mange evrige Papirer med udtrykkelig Henvisning til, at den
engang senere skulde tjene som Grundlag for en retfrerdig Be-
demmelse af hans Forhold. J eg har som nrevnt uden Forbehold
haft Adgang til et stort fortroligt Brevmateriale, men Kongens,
utvivlsomt i hej Grad uforbeholdne Fremstilling vil ferst 50 Aar
efter hans Ded, altsaa 1957, blive tilgrengelig, og derpaa har jeg
ikke kunnet vente.
Jeg maa forbigaa vigtige Enkeltheder, der nu kan klarlregges
vedrerende Prins Oscars Stilling til Danmark i 1863-64, saavel
som om hans Holdning til Danmark i de felgende Aar, indtil han
1872 blev Konge. J eg skal kun berare et vigtigt Punkt, som jeg i
min udferligere Fremstilling vil sege at udrede, nemlig visse
Vanskeligheder, der stadig gjorde sig greldende med Hensyn til
dynastiske Fremtidsmuligheder. Efter den gliicksborgske Families
Overtagelse af Danmarks Trone og Arvefelgen i Danmark, var
der endnu efter Krisen 1863-64 skandinaviske Ultras i Danmark
og Sverige, der ikke vilde opgive Tanken om, at Bernadotterue
kunde komme til at aflese Gliickborgerne. Dette fik, som vi ved,
ingen reel Betydning, men det fremkaldte en i Danmark i visse
Kredse ofte tilkendegivet Mistillid til Prins Oscars Hensigter, en
Mistillid, der dog i det vresentlige forsvandt, efter at JEgteskabet
mellem Kronprins Frederik og Carl XV’s Datter Louise var kom-
met i Stand i 1869, og der i September 1870 var f0dt dem en Sen,
vor senere Konge Christian X. J eg skal kun nrevne, at skent Prins
Oscar ikke paa nogen Maade var aktiv for eller stemt for en Ny-
554
~- —–’ –~—~-~·-
Kong Oscar Il’s Forhold til Danmark
oQrdning af Tronfelgen, der mErmest vilde have haft en revolutionror
Karakter, saa blev han, hvad der i hej Grad krrenkede ham, af
sin Broder Kong Carl holdt udenfor alle Planer om hint ferste
lEgteskab, der blev indgaaet mellem Medlemmer af Bernadotte-
og Gliicksborgfamilierne.
Medens Prins Oscar i sin Fader, Oscar I’s Dage og fer og under
Krigen 1864 ikke havde vreret upaavirket af endog meget fantas-
tiske Ideer om Tilvejebringelsen af Nordens Enhed og om den
militrere Betydning Sverige-Norge eventuelt i Forbindelse med
Danmark kunde have, kom han i de felgende Aar, modnet ved
Oplevelserne i 1864, til at se meget realistisk paa Forholdene. Han
forstod, hvor vanskelig alle tre nordiske Rigers Stilling var efter
Bismareks Sejre, Frankrigs Nederlag og den Entente mellem det
nye tyske Kejserrige, Rusland og 0strig, der i 1870erne blev et
Hovedpunkt i den krisefyldte europreiske storpolitik.
I Juli 1870 advarede han trods sin store Sympati for Frankrig og
Frygt for, hvad Preussens Overmagt kunde medfere, i Kebenhavn
mod en letsindig Partitagen for Frankrig, og siden billigede han ved
enhver Lejlighed den danske Udenrigspolitik, hvis Hovedpunkter
var Fredens og Neutralitetens Opretholdelse, men samtidig Forseg
paa ved Forhandling med Tyskland at opnaa det danske Nord-
slesvigs Tilbagegivelse. Han bevarede baade sin dybe Uvilje over
Preussens Erobring og den preussiske Tvangspolitik i Nordslesvig,
og det kan nu i Enkelthederne paavises, hvorledes han ved enhver
given Lejlighed segte at virke i Berlin for at bringe saavel Kejser
Wilhelm som Bismarck til at opfylde de danske 0nsker. Til sine
franske Forudsretninger, sine vidstrakte andre internationale For-
bindelser fejede han ved sit lEgteskab med en tysk Prinsesse et
venskaheligt personligt Forhold til Magthaverne i det nye Tysk-
land, srerlig Kronprins Friedrich Wilhelm, den senere Kejser
Friedrich, men til hans store Sorg blev alle hans Henvendelser i
Danmarks Interesse virkningslese indtil 1879, da Ophrevelsen af
Pragfredens Art. 5 blev bekendt, og ethvert Forseg til Gunst for
Danmark forelebig syntes umuligt. Der foreligger imidlertid Vid-
nesbyrd om, hvor nrer det gik ham, at Nordslesvigerne stadig ud-
sattes for preussisk Germaniserings- og anden Tvangspolitik, paa
samme Maade, som der er Vidnesbyrd om hans dybe Uvilje over
de russiske Angreb paa Finlands Frihed. Lejlighedsvis forsegte
han gennem Prins Hans i sidstnrevnte Henseende at virke paa
Nicolai II gennem den davrerende Enkekejserinde Dagmar.
Trods denne utvetydige Virlren til Gunst for Danmark blev hans
555
Aage Friis t
Holdning overfor Danmark paa Grund af hans tyske Forbindelser
udsat for megen uretfrerdig Mistrenkeliggorelse. Srerlig var dette
Tilfrelde, da han blev Konge og straks maalbevidst, iovrigt i fuld
Overensstemmelse med sine Udenrigsministre og sin ovrige Rege-
ring, gennemforte en Omlregning af Sverige-Norges Udenrigspoli-
tik. Ikke blot i fjerntstaaende, ukyndige eller fanatiske Kredse,
men ogsaa hos mere indviede Politikere kunde der opstaa Rygter
om, at det vel ikke var utrenkeligt, at Kong Oscar kunde rrekke
Hand til en Deling af Danmark mellem Sverige og Tyskland, an-
tagelig ved Storebrelt. Det fremgaar af alt foreliggende Kilde-
materiale, at der ikke er det allermindste Grundlag for en saadan
Mistillid, men det ses af hans allerfortroligste Breve saavel som
af mange andre Kilder, hvor dybt krrenket Kong Oscar folte sig
over den Mistrenkeliggorelse. Den havde for en vresentlig Del Aar-
sag i en Mistillid, mange, ogsaa Kong Christian IX, nrerede paa
Grund af Kong Oscars impulsive, urolige Vresen. Man var ikke
tryg overfor, hvorledes han i en given Situation vilde handle, og
hvilke besyndelige Planer han kunde nrere.
Da Kong Oscar i September 1872 besteg Tronen, begyndte han
straks med stor Myndighed og Maalbevidsthed, paa nresten alle
vresentlige Punkter stottet af sin Udenrigsminister Grev Björn-
stierna at gribe kraftigt ind i svensk-norsk Udenrigspolitik. Netop
i den sidste Tid har en svensk Historikers ganske saglige Afhand-
ling om Kong Oscars Udenrigspolitik fremkaldt en tildels af rent
aktuelle indre politiske svenske Interesser paavirket Diskussion
om det forfatningsmressigt korrekte i hans Indgriben. Da Krernen
i denne Polemik vresentlig har vedrort en senere Periode, end den
jeg sysselsretter mig med, skal jeg ikke gaa nrermere ind herpaa.
Jeg skal kun bemrerke, at naar Kong Oscar med sin stedse levende In-
teresse for Udenrigspolitiken mente sig berettiget til at ove og
ogsaa ovede en langt mere selvstrendig Indflydelse, end det vilde
svare til den Statsskik, der f. Eks. i alle de 3 nordiske Lande har
frestnet sig under Parlamentarismens Udvikling i det sidste halvt
Hundrede Aar, saa fulgte han ikke blot en ubestridt Tradition hos
alle sine tre Forgrengere af Bernadotteslregten. Han kunde ogsaa
stotte sig til den davrerende svenske Fortfatningsorden, der gav
Kongen Rettilat behandie udenrigspolitiske Sager »På sätt, honom
lämpligast synas», samt at tage Beslutning om slige Sager f. Eks.
ogsaa om Forhund med fremmede Magter i et Konseil bestaaende
af kun to Statsraader. Denne Ordning gjaldt indtil 1885, da Kon-
flikter med Norge om Unionsordningen foranledigede visse lEnd-
556
Kong Oscar II’s Forhold til Danmark
ringer. Om Kong Oscars udenrigsministerielle Handling og dennes
Forhold til den parlamentariske Statsskik, skal jeg kun, idet jeg
vil citere en fremragende svensk Historikers Udtalelse, sige, at
efter en forstandig historisk Vurdering maa Kong Oscar II be-
tragtes som en, konstitutionelt set, ligesaa rettroende Monark som
f. Eks. Dronning Victoria af England, om hvis Betydning for Eng-
lands Udenrigspolitik i hine Tider der foreligger utallige Vidnes-
byrd. Det er en Mangel paa historisk Begreb i 1949 at ville be-
domme en nordisk Konges personlige Indgriben i 1870erne udfra
den Statsskik, der nu efter mange mellemliggende Brydninger
anerkendes som den rigtige for os.
Kong Oscars store Selvfolelse, hans hoje Tanker om sin Konge-
gerning og kraftige personlige Initiativ og strnrkt udformede
Grundsynspunkter forte ham i 1870erne til en Politik, hvis Motiver
tydeliggores ved hans nu kendte private fortrolige Brevvekslinger.
Carl XV.s ubeherskede Franskvenlighed havde givet De forenede
Rigers Tidenrikspolitik alvorlig Slagside. Strnrk var hos Kong
Oscar alle Dage Frygten for Rusland. Det var hans Overbevisning
baade som Prins og som Konge, at den russiske Ekspansionslyst
ikke vilde standse ved Finlands Grrnnse. Under den voksende Til-
knytning mellem Kejser Wilhelm og Bismarck og Zar Alexander,
nrnrede Kongen alvorlig Bekymring for, hvad Rusland kunde plan-
lägge. Det var derfor, mente han, af storste Betydning at faa et
godt Forhold til et strnrkt Tyskland, der lededes af en kraftig
preussisk Kongemagt. Her maatte soges Stotte for hele Norden
iinod Faren fra 0st. Men ogsaa udfra dette Synspunkt blev han
ikke trrnt af i Berlin at fremhrnve, hvor ulykkeligt det var, at det
uloste nordslesvigske Sporgsmaal stadig med Rette vakte Misstem-
ning i hele Norden og hindrede det venskahelige Forhold til det
nye tyske Rige, som han ansaa for saa vigtigt. Det var ham en
Sorg, at alle Bestrrnbelser i denne Henseende blev frugteslose.
J eg kan ikke her gaa ind paa de Enkeltheder, der belyser Kong
Oscars Politik og den uforbeholdne Motivering deraf, som han i
hine Aar gav overfor sine danske Venner. Den Tilnrnrmelse til
Tyskland, der fik Ddtryk i hans Ord og Handlinger bl. a. flere
Rejser til Tyskland i 1870erne, ved hvilke han iovrigt demonstra-
tivt lagde Vejen over Kobenhavn, bidrog, som jeg har nrnvnt, til
en Miskendelse af hans Hensigter overfor Danmark. Hvor uberet-
tiget det var, anerkendtes af de danske Venner, som han gav ren
Besked, men de havde Vanskeligheder ved at tilvejebringe en ret-
frnrdig Bedommelse af Kong Oscar, hvad enten Forsoget gjordes
557
Aage Friis t
offentligt i en Diadartikel af Alexander Wilde, ved Henvendelse
til danske Redaktorer og Politikere, eller det var Prins Hans, der
overfor sin Broder, Kongen, sogte at fjerne en stadig lurende
Mistillid. Aarsagen til denne var nu ikke blot JEngstelsen for,
hvad Kong Oscar kunde tamkes at forberede sammen med tyske
Statsmamd, men ogsaa de stadig nagende Erindringer om formo-
rlede Planer vedr0rende Tronfellgen, 1863-64, og endelig Ubehag
ved Kongens frie Optrreden under de fyrstelige Sammenkomster
paa Sjrelland eller i Skaane.
Endnu et Par vigtige Punkter i Kong Oscars Forhold til Dan-
mark skal jeg nrevne. Den russisk-tyrkiske Krig 1877-78 truede
med at blive til en storkrig, hvori ogsaa de nordiske Lande kunde
indrages formedelst Modsretningen mellem Rusland og England.
Da var Kong Oscar i hoj Grad ivrig for at tilvejebringe en freiles
nordisk Neutralitet af samme Art, som der under Krimkrigen i
1850erne var kommet i Stand. Han sogte a t sikre Bismareks Stotte
til at holde alle 3 nordiske Lande udenfor en Krig og forte med
sin Regering bl. a. ved Besog i Kobenhavn og Berlin indgaaende
Forhandlinger derom. Der var i den danske Regering meget delte
Meninger; medens Konseilsprresidenten Estrup onskede, at der ved
Tidformningen af en eventuel Neutralitetserklrering forst og frem-
mest skulde tages Hensyn til 0stersomagten Tysklands Synspunk-
ter, mente Udenrigsministeriet under P. Vedels Ledelse, at Hen-
synet til England maatte betyde mest. Nye Oplysninger fra Kong
Oscars Brevvekslinger bidragertilat klarlregge disse meget karak-
teristiske Forhandlinger. Det fik imidlertid ikke praktisk Betyd-
ning, idet Krigsfaren drev over ved Berlinerkongressens Afgorel-
ser i Sommeren 1878.
Da der i Febrnar 1879 helt uventet kom Meddelelse om, at 0strig
og Preussen ved Konvention havde bragt den uopfyldte Art. V
ud af Verden, var Prins Hans Grest i Kristiania hos Kong Oscar.
Der kom da paany Vidnesbyrd om Kong Oscars varme Deltagelse
i Danmarks og Nordslesvigs Skrebne, og hans Breve fra hine
Maaneder viser hans Bestrmbelser for, at de danske Statsmmnd
maatte tage den vanskelige Situation, der var skabt ved dette nye
Slag, paa den mest besindige og Idoge Maade, saaledes at den
Fare, mange tmnkte sig rnaaske skulde indledes ved dette nye
preussiske Overgreb, kunde blive afvrerget. Kong Oscar mente med
Rette, at han nu mindre end nogensinde havde Mulighed for at
ove Indflydelse i Berlin, og han var ikke ganske tilfreds med den
Maade, hvorpaa man i Kobenhavn valgte at stille sig efter det
558
–
Kong Oscar Il’s Forhold til Danmark
nye Slag, som i hoj Grad kramkede baade det danske Folk, det
danske Kongehus og den danske Regering. Utvetydigt fremtraadte
paany ved Afslutningen af den Periode af Nordens Udenrigspoli-
tik, som jeg behandler, Kong Oscars Vilje til at gore alt, hvad
der stod i hans Magt for Danmarks Interesser.
Det var som allerede bemrerket en naturlig Folge af den stor-
politiske Udvikling og Kong Oscars Bedommelse af de foreliggende
Muligheder, at den svensk-norske Regering ligesaalidt som nogen
anden Stormagt i hine Aar officielt ydede Danmark Stotte i Mel-
lemvrerender vedrorende Nordslesvig. Men Hovedpunktet, naar
der skal redegores for Kong Oscars Forhold til Danmark i hin
Tid, bliver, at det ligger fuldstrendigt klart, at han var den eneste
af Europas Fyrster eller Statsmrend, der i Art. V.s Dage overfor
sin Ven, Kronprins Friedrich, som overfor Bismarck, tilkendegav
sin levende Interesse for Danmark og for det danske Nordslesvig.
Det var af rerlig Sympati og Retfrerdighedsfolelse og uden anden
Bagtanke end 0nsket om, at den Uretfrerdighed, der knyttede
sig til Danmarks Sydgrrense, maatte blive fjrernet og lette For-
holdet mellem Tyskland og hele Norden, hvad ogsaa de danske
Regeringer i hin Tid maatte betragte som en Livsbetingelse for
Danmark.
39- 503450 Svensk Tidskrift 1950 559