De venstreorienteredes dilemma

331
DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA
A.v Folketingsmannen, fprfattaren HANS J(j)RGEN LEMBOURN
De vänsterintellektuella upplever för närvarande ett stort
dilemma. De har på ett avgö-
rande sätt påverkat idCdebatten, den kulturella hållningen
och den politiska utvecklingen sedan 1870. De har upplevt en överväldigande seger.
Men de finner i dag, att deras
kulturella och moraliska frihetskamp är densamma som
den som förs av de liberalkonservativa. Förvirringen för
de kulturradikala har blivit
total. Från att ha varit folkliga har de blivit intellektuella ”aristokrater” och totalt
avlägsnat sig från folket.
Från att ha varit avantgardister i en social och kulturell frigörelsekamp har de
blivit offer för ett tidshat och
urartat till extrem absurditet
och nihilism. Hans Jorgen
Lembourn, författare och folketingsman för Konservative
folkeparti, gör en ingående
analys av de kulturradikalas
svåra situation i denna artikel. För en svensk läsekrets
är Lembourn tidigare känd
bl. a. för sin humoristiska
samhällssatir ”Greve Frederik eller den bästa av världar”.
De venstreorienterede eller de kulturradikale – bruger man betegneisen politisk merres der dermed
de intellektuelle socialister – har i
det sidste tiår demonstreret en så
voldsom forandring i udtrykket, at
man kan tale om en forandring i
deres vresen. Fra at vrere begejstrede kammerater i et idemressigt
kollektiv – deres indbyrdes forskelligheder til trods var målsretningen feelles – er de blevet oprprere for oprprets skyld. Fra at
vrere avantgardister i en social og
kulturel frigprelseskamp, er de blevet ofre for et tidshad.
Hvad er der sket?
De venstreorienterede oprprere har
afgprende påvirket idedebaten, den
kulturelle holdning og den politiske udvikling siden 1870. De havde stort set monopol på oprpret.
Det er i de sidste hundred år, at
kurrsten fik den (tvivlsomme) definitionsbetingelse, at den måtte
vrere revolutionrer for at vrere god
kunst. Denne lange sejr i kulturkampen skyldes, at de venstreorienterede stod for et uangribeligt –
for en humanist et uangribeligt –
alternativ, et alment mål som politisk, socialt og kulturelt npdvendigvis måtte gennemfpres, hvis Europa skulle blive mere menneskeligt og mere retfrerdigt. Målet var
så medrivende, at de alle, eller nres- 332
ten alle, oprigtigt troede, at de ikke
krempede for deres egen private
frigprelse, men for menneskehedens. For frisindets, retfrerdighedens, tryghedens og fredens skyld
ville de alliere sig med staten og
gennem en socialistisk politik bekrempe reaktionen og den kapitalistiske egoisme i mennesket og
samfundet.
Sejren er overvreldende. Så total,
at der ingen er at gpre oprpr imod
mere. Der er ingen sag.
Forvirrede oplever de venstreorienterede, at deres kulturelle og
moralske frihedskamp er den samme som den de liberale konservative fprer. Hvis man kantale om en
nykonservatisme hvad man
sprogligt ikke bpr gpre, fordi konservatismen altid er historisk –
så må det vrere den moderne, liberale konservatismes erkendelse af,
at man kan ikke krempe for en liberal pkonomi uden at tage den
konsekvens, at der også må krempes for kulturel og moralsk liberalitet.
Den liberale konservatisme adskiller sig ikke fra den venstreorienterede kulturradikalisme i
kampen for at realisere det friere
og rerligere personlige liv, som
Georg Brandes satte op mod den
borgerlige konveniens; der er ingen
principielle uoverensstemmelser om
npdvendigheden af en effektiv socialpolitik, og konservatismens aktuelle krav om en mere individualiseret form for social stptte vii nreppe mpde modstand hos de venstreorienterede, i hvert fald ikke hvis
de kan srette sig ud over taktiske
hensyn; også kulturradikalismens
kritik mod den pseudo-klassiske og
den a-funktionelle arkitektur var
så almen og frugtbar, at alle liberale kan deltage i den; det samme
grelder kravet om et mere frit og
mere realistisk syn på det sexuelle
og det predagogiske.
Sagen er almengjort Et politisk
monopol på den sociale, kulturelle
og moralske frigprelse lader sig
ikke opretholde. Oprprets sejr er
altid det samme som oprprets endeligt.
Upproret som blev till makt
Fra midten af forrige århundrede
og indtil velfrerds- og velstandsstatens opståen efter den anden verdenskrig har de venstreorienterede intellektuelle og kunstnere kunnet krempe de fattiges og de forfulgtes sag. Sammen med dem var
der nogen og noget at hade: politisk enevrelde og en priviligeret
overklasse, moralsk hykleri og
sexuelle tabu. I de store sociale og
demokratiske bevregelser i det 19.
århundredes sidste halvdel kunne
de tilmed håbe på, at deres revolutionrere ideer ville blive omsat til
politisk virkelighed – og de blev
det. Med velfrerds- og velstandsstaten, automationen og de store
markedsdannelser er målet stort
set nået: samfundet uden fattigdom, det reelle demokrati hvor
ingen på grund af miljpbestemte
skel hindres i at udnytte frihedsrettighederne. Ganske vist, det blev
det kapitalistiske wirtschaftswunder og den social-liberale velfrerdsstat, som gjorde miraklet, og ikke
socialismen, men sejren er alligevel åbenbar: den flnskede sociale
tryghed er genomf0rt – i dag
er det ikke flertallet men enkelte miniorHetsgrupper der er nfldlidende, og det er ikke mere et flkonomisk, men alene et viljesspf!rgsmål at l0se de sidste socialt-materielle probierner- arbejderklassen
har erobret regeringsmagten, privilegierne er afskaffet, fagforeningerne er blevet samfundets strerkeste organisationsdannelse, de venstreorienterede har en strerk inflydelse på de offentlige massemeddelelsesmidler, og de meninger og
den kunst, de selv foretrrekker, er i
overensstemmelse med tidens kritiske mode. Den offentlige kulturpolitik, som i virkeligheden ikke
har rueget med kulturpolitik at gf\-
re, men snarere er en – if!vrigt
tiltrrengt – socialpolitik overfor
kunstnerne, sikrer de venstreorienterede kunstnere og kritikerne
smagens taburet, skflnt publikum
vender sig fra dem og nregter at
kflbe deres vrerker. Hvad der ikke
er et kriterium for denne kunsts
kvalitet eller mangel på kvalitet,
men alene er en konstatering af
kulturradikalismens cresarisering.
At de venstreorienterede i dag
med en reaktionrer stredighed kremper for at holde fast på den magt,
de har erhvervet, er psykologisk
forståeligt. Fra nu af må der ingen
333
forandringer ske, hfljst forbedringer af det bestående. Revolutionen
er gennemff\rt, og dens resnitater
skal ikke srettes til i nye reformer,
der jo kun kan have modsat fortegn det vii sige vrere liberal-konservative.
Når man fra at vrere en fattig og
ringeagtet revolutionrer blir til en
statsfinansieret oprflrer med regeringsmagten bag sig, samt solide
indtregter, drives man imidlertid ud
i et psykologisk dilemma: man kan
ikke få luft hverken for sin gode
vilje eller for sine private tranmer
gennem hyldestdigte til fagforeningen, staten, den sociale lovgivning. Man kan ikke få sin medff\dte oprflrstrang til at udfolde sig
alment og frugtbart mere, for naturligvis gf\r man ikke oprflr mod
sine egne erobringer.
Freud gjorde den opdagelse, at
alle ideer er forlrengelser af private
konflikter. Det er en sandhed, selv
om det ikke er sandheden. Men
den er brugbar for analytikeren,
hvis han skal forstå og forklare den
goldhed og den splittelse, som prreger de venstreorienterede i dag.
De nye udfordringer, som velfrerds- og velstandsstaten har
skabt, og som burde kalde på enhver oprflrsk individualists spontane reaktion: organisationstyranniet, statskapitalismen og dens
mangel på flkonomisk kontroi og
den deraf ff\lgende inflation, dobbeltadministrationen, det offentlige
spild, ekspertstyret, monopolismen,
embedsmandsbureaukratiet, kan
334
man ikke få sig til at angribe, for
derved desavouerer man sig selv.
Man overiader den nye kritik til de
liberale konservative, samtidig med
at man håner dem, for de er ikke
rigtige oprprere – hvad der er korrekt i den forstand, at konservatismen aldrig kan blive revolutionrer,
dens angreb på bestående mangler
udfolder sig som en reformivrig
skepticisme. (Og så er der naturligvis lumske storkapitalistiske motiver bag de liberal-konservatives
tale om en ny individualisme.)
Desperation
I et desperat forspg på at komme
sin intellektuelle arbejdslpshed til
livs har de venstreorienterede startet et angreb på underholdningsindustrien, som man påstår har
indgået en hemmelig sammensvrergelse med konservatismen om at
fordumme folk så effektivt, at de
borgerlige partier kan erobre regeringsmagten. I et forord til en
antologi om ”Nyradikalismen”
skriver redaktpren: ”Mens konservatismen kun i ringe grad giver sig
udtryk i artikler og motiverede manifester, siver der en stadig kraftigere konservativ påvirkning ud
ad tilsyneladende uskyldige kanaler. Underholdningsindustrien, dagog ugepressens hyggesnak og måske fprst og fremmest industrien og
afsretningens forspg på ved hjrelp
af reklamemillionerne at skabe
idealforbrugeren der drpmmer om
opstigning ad samfundets stige –
denne nye situation stiller de radikale over for en langt mregtigere
og mere uhåndgribelig modstander
end i de gode, gamle dage”.
At tale om en sammensvrergelse
er nonsens. Underholdningsindustriens folk forbinder intetsomhelst
politisk med deres produktion. Og
det politiske resultat er lige det
modsatte af det de kulturradikale
hrevder. Det er den liberale, konservative holdning der rammes af,
at pop’en og massekulturen oplpser traditionelle vrerdier og i et stadig hastigere tempo skaber nye behov – også behov for revolte, for
dens egen skyld. Samtidigt med at
massekulturen gir en stprre ydre
tryghed, pges den indre utryghed:
dpden blir mere og mere uantagelig for det mrette, sikrede, evigt
unge forbrugsmenneske. Man er sig
nreppe denne livsangsts (dpdsangst) egentlige årsager bevidst,
man aner den kun, og man ledes
derfor ud i et krav om et strerkere
samfundssystem, hvor en statsmagt kan overtage evighedssymbolet, så der i det mindste opstår noget ubevregeligt i denne moderne
verden, hvor alt synes at flyde.
Det er således ikke lykkedes de
venstreorienterede og de kulturradikale at skaffe sig en ny beskreftigelse, hvad de velsagtens også er
klar over, bag pop-paraden. Når der
ikke er brug for ens eget oprpr mere, er det derfor også begribeligt,
at man ikke vii acceptere, at der ti1
gengreld behpves reformer med
modsat målsretning. Men de behpves, og den almindelige erkendelse
af deres npdvendighed, fremkalder
en uartikuleret, men hidsig vrede
hos de venstreorienterede.
En afgprende forudsretning for
at kunne forklare denne vrede er,
at man forstår den fplelse af overflpdighed, som har besat de venstreorienterede. Den prreger dem
langt strerkere end deres nedladende skepsis overfor den liberale konservalismes standpunkter. Man så-
res ikke nrer så meget, hvis ens
ideer angribes, som hvis de betragtes som konventionelle.
Når ens meninger ikke mere efterspprges, lades man pludselig
alene med sig selv. Og det vii for
oprprstypen sige: alene med sin
gode viije, som ingen mere vii vide
af, og sine indre konflikter. Oprpret skifter retning fra at vrere
udadvendt mod de sociale onder til
en indadrettet vrede mod en selv
og ens svigtende evne til at gpre
sig efterspurgt. Den overflpdige situation, man befinder sig i, oplever
man som en meningslpshed i sit
eget private liv. Og uanset man
prpver at almengpre den ved at er- . klrere hele tilvrerelsen for meningslps, hjrelper denne erklrering intetsomhelst Den er en erkendelse,
ikke en ide.
Sammen med idetabet mister
man også freilesskabel med kammeraterue og sine åndelige slregtninge. Man sprrenges fra hinanden
i lige så mange udbrud, som man
er viljer og personlige konflikter.
Allerhpjst er der det frellesskab tilbage, at de gamle revolutionrere –
335
gamle i idemressig forstand, ikke
i alder – hader sig selv og hader
verden. Den kunst, de venstreorienterede foretrrekker, er hadsk, grotesk i sin galgenhumoristiske skildring af en fortabt, åndlps, idelps
verden. Dens artistiske udtryk driver sig selv ud i stadig mere vilde
eksperimenter, i et fortvivlet forspg på at vrekke opmrerksomhed
hos et publikum, der er ligeglad.
En af de mest karakteristiske
repliker i et typisk venstreorienteret drama, lyder: ”Jeg går ud fra
at vores generation ikke er i stand
til at dp for en god sag. Det har
man gjort for os i 30erne og 40erne, da vi var små. Der er ikke flere redle og hellemodige opgaver.
Hvis det store knald kommer og vi
alle blir udryddet, blir det ikke for
de store, gamle idealers skyld. Det
blir bare for den Fagre-ny-ingenting-vrersgo-tak. Omtrent så meningslpst og uheroisk som at kaste
sig foran en bil”. (John Osborne:
Ung vrede).
”Sig selv nok”
Den venstreorienterede holdning
inspirerer i dag på grund av denne
erkendte (men ikke indrpmmede)
overflpdighed en neurotisk kunst,
og den glider mere og mere over i
nihilistiske meninger.
Der er andre og mere almene årsager til det absurde udtryk, årsager som også den liberale holdning bygger på: augsten for det
moderne magtmenneskes svigtende
åndelige modenhed, det uopfyldte
336
krav om en etisk politik og predagogik, massekulturens konformisme. Ved siden af den specielle politisk-psykologiske isolation, som
de venstreorienterede befinder sig
i, grelder det for os alle, uanset
standpunkter og placering, at vi
har hårdt brug for det kunstneriske opr~r, der er en erkendelsesproces og en oprydning. Det har vreret
n~dvendigt at g~re op med det 19.
århundredes, med 20ernes og 30ernes og fascismens forfrerdelige
fejltagelser. Det har vreret n~dven?-
digt at oplyse victorianismens natside, at indse den imperiale nationalismes intolerance og selvovervurdering, at vedgå liberalismens
brutalitet. Det har vreret n~dven?-
digt at sprrenge systerner i luften.
Hvordan skulle kunsten da kunne
undgå sprrengningens inspiration?
Kunne den overhovedet blive til
kunst, hvis den ikke gennem sit
brud med accepterede smagsnormer pr~vede at tvinge os til at indse, at vi lever i en efter-sprongningstid?
Men den venstreorienterede inspiration har vreret med til at drive
erkendelsen af den gamle stabilitets fald ud over erkendelsen og
ind i en privat betinget maniering,
som måske nok er en art selverkendelse, men selvet reprresenterer
ikke mere hos den venstreorienterede noget alment. Det er blevet
sig selv nok.
For at et talent skal kunne blive
til kunst, må kunstnerens inderste
intention vrere at m~des med verden, ikke at frig~re sig fra den. Det
kunstneriske mirakel består i, at
kunstner og verden smelter sammen, uden at kunstneren opgir sig
selv.
Men disse almene årsager til at
vor tids kunst måtte bruge det absurde udtryk er ikke de samme
som den, der har gjort den venstreorienterede inspiration til maner.
Kulturradikalismen står i dag uden
reelle opgaver, og derfor er den blevet mere hadsk end den gang, den
virkelig havde en frontlinje. Den er
blevet maner.
De ubrugtes had rettes karakteristisk i stigende grad mod personer. Man angriber personligt de liberalkonservative partiers ledere,
mere end partiernes ideer. Man angriber for at angribe, man er antiborgerlig, negativ, og ender i en
anti-isme.
Selvf~lgelig g~r de venstreorienterede hvad de kan for at finde
nogle institutioner frem, der kan
anvendes som inhold i det formelle had. NATO, Frellesmarkedet og
De Forenede Stater har vreret pr~?-
veskudsmålene, men andet end
pr~veskydning er det ikke blevet
til, al den stund det store flertal,
og altså også arbejderklassen, intet har imod at deltage i et frelles
forsvarssystem mod en kommunisme, som man ved vii ~delregge ens
velstand og ens tryghed, og man
har ikke noget imod den liberal- ~konomiske ide der brerer Frellesmarkedet, fordi den klart nok ~ger
levestandarden hurtigere end i noget andet markedsområde i verden,
og man nrerer intet had til det Amerika, som i virkeligheden reprresenterer den livsform, man selv j<Snsker sig.
Den venstreorienterede holdning,
som igennem hundred år krempede
folkets sag, er blevet ufolkelig.
Begejstringen som slutade i nihilism
Kulturradikalismens upopularitet
viser sig måske tydeligst overfor
den kunstneriske stil, den foretrrekker. Selv om en inspirationssammenhreng mellem politisk overbevisning og kunstnerisk stil nreppe er mulig – man kan kun undtagelsevis forestille sig god kunst
skabt alene på et politisk krav –
så er der en tendens til – også i
moderne dansk litteratur – at den
episke roman stort set foretrrekkes som form af de liberalkonservative skribenter, mens de venstreorienterede i hj<Sjere grad vrelger
sig den modernistisk-absurde stil.
Samtidig konstaterer man, at de
episk, handlingsprregede, alment
fortrenende forfatteres vrerker lreses af det store publikum og srelges i betydelige oplag, mens den
modernistisk-absurde lyrik og prosa, som roses energisk af den kulturradikale kritik, og som er emne
for en vresentlig del af den literrere
debat, kun lreses af et fåtal; da de
nye love om kunststj<Stte skulle realiseres, fremkaldte netop stj<Stten til
den absurde digtning en voldsom
folkelig protest. Man ville ikke vrere
med til at betale for en digtning,
337
som man ikke forstod og ikke havde den mindste glrede af. Man ville ikke af staten tvinges til at financiere en kunst, der skildrer meningslj<Ssheden, i en tid hvor man
eftersps<Srger positivisme og forståelige begrundelser for de vrerdier,
alle aner man ikke kan leve foruden.
Den folkelige protest var ensidig
og lige så uac~eptabel fra et demokratisk synspunkt som det modsatte modernistisk-politiske, at der
overhovedet ikke kan skabes kunst
udenfor det absurde. Men begge
standpunkters urimelighed rendrer
intet i den kendsgerning at de
findes, og at det ene drekker over
en voldsom og strerkt udbredt folkelig protest og det andet over en
menneskefjendsk aristokratisme.
Heller ikke de venstreorienteredes angreb på underholdningsindustrien for at vrere den egentlige
årsag til den manglende efterspj<Srgsel efter og forståelse for den
absurde kunst, har haft nogen folkelig stj<Stte. Vetsagtens ikke fordi
man i almindelighed er klar over,
at tankegangen er bagvendt, men
fordi pop’en netop er pop-ulreer. Kritiken er bagvendt, fordi det ikke er
pop’en der fj<Srer publikum bort fra
kunsten; det er kunstnerne selv,
der skubber publikum fra sig. Jo
mindre almene deres vrerker blir,
des frerre vil der vrere, der har noget tilfrelles med dem. Hvad der
ikke eo ipso har moget at g0re med
deres kvalitet, men alene betyder,
at originaliteten fra at vrere en til- 338
trrekning er blevet frastf}dende i
publikums f}jne.
Den absurda konsten
Den talentfulde absurde roman er
et tusindkunstnervrerk. I en ekspioderende illusion bedf}ves man af
strf}mme af ord, der former tallf}se
symboler og associationer, hvis
eneste indre sammenhamg er en
freiles sprrengning. Denne form –
eller anti-form – er i sig selv et
symbol på situationen: vi befinder
os i et åndeligt interregnum mellen
to tidsaldre, forvildede lf}ber vi
frem og tilbage mellem fortidens
tabte stabilitet og fremtidens umulige håb. Den absurde forfatter gf}r
imidlertid intet forsf}g på at hjrelpe
sin lreser, tvrertimod, han nrerer en
dyb foragt for ham, fordi han foragter sig selv, sin tid, sin situation.
Men hans egocentriske tidsbad –
som han ikke deler med alle absurde kunstnere, men med de
venstreorienterede – rummer den
artistiske fare, at også udtryksformen, i dette tilfrelde sproget, blir
så egocentrisk, at kun den der selv
taler det forstår det. Ganske vist,
kritiken synes at begribe denne
solo- og tungetale, hvad der dog
kun betyder, at den moderne kritik befinder sig nrermere kunstneren end publikum, ja, på en måde
blir sammensvaren med kunstneren imod det fjendtlige publikum,
som ff}ler sig mere og mere forrådt,
ikke blot af de neurotiske-sig-selvnok-kunstnere, men også af kritiken. Den således outrerede absurde kunst – og det er den outrerede
del, der ff}rst og fremmest skabes
af de venstreorienterede kunstnere
– pålregger sig så godt som ingen
begrrensninger, når den vrelger
sine associationer og symboler.
Sammenhrengen mellem symbolet
og det den absurde kunstner skildrer, findes kun i hans egen hjerne
og hans eget liv. Undertiden kan
andre ff}lge ham, men ofte er modtagelsen det rene gretteri. Lresningen blir meningslf}s i samme grad
som vrerket mister sin almenhed og
ender som en psykoanalytisk rapport om kunstnerens personligt/
politiske isolation.
Andre Gides sretning: ”Kunsten
lever af tvang og df}r af frihed” er
sand, når den forstås rigtigt: kunsten eksisterer i kraft af den tvang,
kunstneren selv pålreggcr sig.
I modsretning til den manierede
absurdismc, som har mistet sin almenhed ved at gf}re oprf}rct privat,
tilfredsstiller underholdningsindustriens pop og kulf}rte fortrellinger,
i kraft af dens afpersonalisering,
behovet for et helhedsbillede som
er ovcrskueligt, og som fastholder
de umulige, men af alle begrerede
generalisationer om det gode og det
onde, det smukke og det grimme,
det rigc og det fattige.
Det kulturradikale angreb på
pop’en kan derfor umuligt fånogen
falkelig stf}tte.
Folkligheten som blev intellektuell
aristokrati
Overalt er de venstreorienterede
kommet i samme situation: man
har erobret magten, stillingerne,
moden, kritiken, massemeddelelsesmidlerne, organisationerne, regeringerne, den intellektuelle beundring, men man opfattes som fjender af folket. Oprf’)ret i folket er et
helt andet end det oprf’)r, venstreorienteringen altid har krempet for
og stadig kremper for, skf’)nt dets
sejr er blevet til konveniens. De
venstreorienterede er blevet ministre, chefredaktf’)rer, programchefer, anmeldere, professorer, de
har erobret opiniondannernes roller – – og opdager, at de ikke
mere kan danne opinion. Sandheden om deres situation er, at de er
endt i en art oplyst enevrelde –
en tilstand meget lig den, de for
hundred år siden startede deres revolte imod. Folkets oprf’)r håner de,
kalder det kulf’)rt og småborgerligt, smaglf’)st og kapitalistisk, for
folket er ved at blive hf’)jreorienteret og liberalt, hvilket vii sige, at
det f’)nsker nihilismen udskiftet
med begribelige og uafsrettelige
vrerdimål, en etisk målsretning i opdragelsen og politiken, statsmagten
decentraliseret, statskapitalismen
og dens bureaukrati indskrrenket,
organisationernes magt beskåret,
ejendomsretten respekteret, f’)konomien liberaliseret. Alle disse f’)nsker strider mod den venstreorienterede holdning, og den er derfor i
dag tilbf’)jelig til at betragte folket
som ulrert, primitivt og uegnet tii
selv at bestemme over sin fritid,
sin indkomst, sine forhandlingsmu- 339
ligheder, opdragelsen af bf’)rnene,
brugen af opsparingen etc. Ganske
som de gammeJkonservative så på
folket under enevrelden og den indskrrenkede grundlovs tid.
Oprf’)ret er blevet til et intellektuelt aristokrati.
Gaullismen, som – med rette –
v:rekker de venstreorienteredes voldsomme kritik, er netop den politiske holdning, de er ved at drive
sig selv ud i.
strider denne analyse ikke mod
den kendsgerning, at arbejderpartierne stadig har regeringsmagten
i de nordiske lande?
Uoverensstemmelsen er kun tiisyneladende, for det tager lang tid,
ff’)r en erkendelse omsretter sig i et
stemmeomsving på valgdagen. Der
er i arbejderen en strerk binding
til fortiden; det er ikke lrenge siden, han var arbejdslf’)s. Velfrerdsstaten og den fulde beskreftigelse
er ikke mange år gamle. Ff’)rst et
generationsskifte vii skabe en arbejderklasse, som bedf’)mmer den
politiske situation på de eksisterende betingelser. Dertii kommer,
at de nordiske socialdemokratiske
partier i 50erne og 60erne energisk
har forsf’)gt at slippe vrek fra socialismen og i stedet prf’)vet at fpre
en mere liberal politik. Socialdemokratiets ledere ved lige så vel som
de liberalkonservative, at den der i
fremtiden vii opnå det politiske
flertal må ff’)re liberal politik. Problemet for Socialdemokratiet er
snarest, om man kan overbevise
folket om, at man ff’)rer bedre li- 340
beral politik end de liberale partier.
På grund af denne bevregelse
mod centrum forlader de venstreorienterede efterhånden Socialdemokratiet og stiller sig som socialistisk neutrale kritikere udenfor,
eller slutter sig til de nye socialistiske partier. Begge bevregelser –
Socialdemokratiels mod midten og
de venstreorienteredes bort fra
midten – vil fpr eller senere fpre
til et tab af magten, for begge grupper. Den allerede nu svindende indflydelse gpr ingen af dem mere tolerante, mere rolige eller mere beherskede. Og deres mismod blir
ikke mindre af, at den moderne liberale konservatisme og dens intellektuelle reformister i deres kamp
for et liberalt åndsliv og en kulturpolitik, der alene betinger sin stptOm riksdagsskolk
te på kvalitet, kremper sammen
med dem, også for at den kunst,
der har en socialistisk målsretning,
skal modtage al den offentlige stptte, det er kulturpolitisk muligt at
få igennem. De venstreorienterede
betragter enten de liberalkonservative som politisk naive, fordi de
kremper for deres politiske modstanderes ret til at udfolde sig, eller som taktiske lpgnere, der lyver
sig til det frisind, som de mener
alene hpre socialismen til.
Tilbage sidder de venstreorienterede i deres intellektuelle frestning,
forvirrede over deres modstanderes tolerance, arrige på deres modstanderes voksende politiske succes, isolerede i et tidshad.
De er alene med deres oprprsbegrer, og der er ingen ide at forene
sig med mere.
Om någon påstod att bland Andra kammarens 230 ledamöter en
så pass stor likgiltighet för kammarens arbete råder, att ofta 100
medlemmar äro frånvarande vid debatterna och 50 vid voteringarna, skulle ett sådant påstående helt visst möta misstroende och
förvåning. Men påståendet är riktigt.
Svensk Tidskrift 1915