Islands samhörighed – med Norden skal ikke ophöre

ISLANDS SAMH0RIGHED
MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE –
Regeringsbyggnaden i
Reykjavik.
Af Redaktar CARL TH. JENSEN, Kobenhavn
DA DET islandske Altings Beslutning med Hensyn til Forholdet
mellem Island og Danmark forelaa, blev det i adskillige skandinaviske Blade understreget, at man savnede en klar Tilkendegivelse af, at Island fortsat felte sig nrer tilknyttet Norden.
Efter hvad der nu foreligger fra Island, har disse Udtalelser om,
at man frygtede for, at Island som Felge af Altingets Vedtagelser
skulde fjerne sig fra det nordiske Samarbejde, vakt en Del Forundring i Island.
Islrendingene har- skriver de islandske Blade-altid vreret af
den Formening, at det nordiske Samarbejde skulde finde Sted udenom de respektive Landes lovgivende Forsamlinger, og att det ikke
byggede paa mellemfolkelige Overenskomster. De flf)ste Islrendinge
har regnet med det nordiske Samarbejde som en ganske selvf0lgelig
Del af Nordboernes Kultur- saa selvfelgelig, at der ikke var nogen Grund til at understrege det i Forbindelse med Altingets
Erklreringer. Der har vreret mange Beviser paa Islrendingenes
nordiske Felelse, hmvdes det, og der henvises bl. a. til, at FinlandsIndsamlingen i Vinteren 1939-40 ved Juletid var oppe paa 100,000
Kr.- et smukt Beleb, naar man tager Hensyn til Islands beskedne
539′
…… .1
Carl Th. Jensen
Indbyggertal og til, at Islamdingene er det af de nordiske Folk,
der kender mindst til Finland. Endelig fremhroves det, at den islandske Afdeling af Foreningen »Norden» har arbejdet ihrordigt
under hele Krigen til Trods for Adskillelsen fra de andre nordiske
Lande, og da »Nordens Kal.ender» ikke kunde fremskaffes til Island,
udsendte den dervrorende Afdeling en stor rigt illustreret Bog om
Sverige, forfattet af Lektor Gu<Slaugur Rosinkrans.
Forundringen – den ferste i de skandinaviske Blade og den
derefter felgende i de islandske Blade-har sikkert sin Forklaring
i, at man i Skandinavien ikke gjorde sig klart, hvad der laa bag
Altingets Vedtagelser, og at man i Island rnaaske i nogen Grad
savnede Forstaaelse af, hvor unodvendig strorkt Altingets Beslutning efter skandinavisk Opfattelse kom til at virke, fordiden netop
fremkom paa et Tidspunkt, da Danmark var et besat Land og uden
Forbindelse med Forhundslandet Island.
Selve den Omstrondighed, at Forhundsloven blev opsagt, kunde
ikke forundre nogen, der havde virkeligt Kendskab til Forholdene.
Islrondingene havde jo ingenlunde gennem de senere Aar lagt Skjul
paa, at der under alle Omstrendigheder var visse Ting i Forbundsloven, som Island enskede streget eller rondret – blandt andet har
Island tydeligt tilkendegivet, at det enskede selv at varetage sine
udenrigske Interesser. Det, der voldte Sorg ferst og fremmest i
Danmark, var, at det ved Altingets Beslutning netop under de
nuvrnrende Omstrendigheder blev understreget saa strorkt som et
absolut Maal, at Forbundet med Danmark blev helt ophrovet, og at
der samtidig var taget Stilling til det, der derefter skulde ske:
Indferelsen af Republikken og den deraf felgende Ophrovelse af
Kongefrollesskabet- et Forhold, som ingen nedvendig Tilknytning
har til Forhundslovens Bortfald.
Imidlertid – til en rigtig Vurdering af det, der er sket fra islandsk Side krroves et indgaaende Kendskab til islandske Forhold
i Almindelighed og islandsk Politik i Srordeleshed.
Saa vidt det er muligt under de forhaandenvrorende Forhold at
skaffe sig et Overblik over det, der er sket i islandsk Politik, er
Altingets Beslutning et Kompromis, som betyder et delvis Nederlag for den islandske Politiker Jonas Jonssons yderliggaaende og
absolut dansk-fjendtlige Politik~
Da jeg i 1939 i Island interviewede en Rrokke af Landets ledende
Personligheder, havde jeg ogsaa en Samtale med Jonas Jonsson.
Jeg forsegte flere Gange at komme ind paa Forholdet mellem Island
og Danmark og hans Stilling hertil. Men Jonas Jonsson gled be- 540
Islands samhfJrighed med Norden skal ikke ophfJre –
standig udenom. Det overraskede mig ikke – for jeg var blevet
forberedt paa, baade at Jonas Jonsson nrermest var dansk-fjendtlig indstillet – og at han var en smidig og snu Politiker.
I de senere Aar havde hans politiske Indflydelse indenfor Partiet
i Altingen vreret i Aftagande. Men han havde ingenlunde givet op.
Tvrertimod- det var den almindelige Mening, at han arbejdede paa
at komme igen i f0rste Rrekke, og at han vilde bygge sit come-back
paa en haardhrendet Agitation for saa hurtig som mulig Gennemf0relse af Afbrydelsen af Forholdet til Danmark og Oprettelsen af
den islandske Republik med Jonas Jonsson som den f0rste Prresident! Men- sagde hans Modstandere- Prresident bliver han nu
ikke – dertil kender vi ham for g9dt. Ved Rigsforstandervalget
d. 17 Juni i aar fik han da opaa kun l Stemme, medens Sveinn
Bi0rnsson fik 37.
Jonas Jonsson startede allerede i Efteraaret 1939 sin danskfjendtlige Aktion med en Rrekke Artikler i det islandske Dagblad
»Timinn» (Tiden), Fremskridtspartiets Hovedorgan, hvor han understregede Kravet om Opsigelse af Overenskomsten med Danmark
1940 og den .fulde Ophmvelse af Unionen med Danmark 1943 med
Kravet om, at det islandske Flag blev renset for den danske mde
F arve.
Hans Artikelserie havde dengang til Formaal at fiske i r0rt
Vande indenfor Hermann Jonassons Samlingsregering, som var
blevet dannet i 1939 for at koncentrere alle Krrefter om et rationelt
Opdyrkelsesarbejde.
Partierue var enige om, at de indrepolitiske stridigheder maatte
skubbes i Baggrunden, at Hovedvregten maatte lregges paa en
Fomgelse af Landets Produktion, og at de rike Muligheder, Island
har i sig selv og i Havet rundt omkring baade for at forsyne sig
selv og for at skabe en indbringende Export, maatte udnyttes
fuldtud. Det gjaldt nu: Staa eller falde.
Samlingsregeringen bestaar af 5 Medlemmer, der omgaaende af
Folket blev d0bt Femlingerne. De firP. ved Siden af Statsministeren
er den meget unge Handelsminister Eysteinn Jonsson, der ligesom
Statsministeren tilh0rer Fremskridtspartiet, Socialdemokraten Stefan Johann Stefrinsson, der leder Socialministeriet, samt Ehrvervsminister Olafur Thors og Finansminister Jacob M0ller, der begge
tilh0rer Selvstrendighedspartiet.
Hvem er nu denne Jonas Jonsson, der saa ivrigt har arbejdet paa
at faa brudt Baandene, der er knyttet mellem Island og Danmark,
og som nu straks vilde have Island gjort til en Republik~
541
40-41627. Svensic Tidskrift 1941.
f…
\
……. d
·~· .1
Carl Th. Jensen
Den nuvarande isländska samlingsregeringen. Från vänster till höger:
Handelsminister Eysteinn Jonsson, finansminister .Jacob 2\foller, statsminister
Hermann Jonasson, socialminister Stefin Johann Stefansson och >>Erhvervsminister>> Olafur Thors.
Om J onas Jonsson, der har spillet en stor Rolle i Islands politiske
Liv og fra 1927-31 beklrndt Posten som Justits- og Kultusminister,
har Gunnar Gunnarsson skrevet i »Sagaoen»:
»Ligegyldigt har ingen Islrnnder kunnet staa til denne Mand, som
i lang Tid har vrnret ledende Kraft i, og nu staar som Forer for
Fremskridtspartiet, der ganske vist forst og fremmest er et Bondeparti, men hvis Maal er et videre end snrnvre Bondeinteresser, nemlig: et frigjort Folk med sin Tilvrnrelse sikret under menneskevrnrdige Kaar. Og med sit Srnrprrng bevaret.»
Jonas Jonsson er omkring Midten af Halvtredserne, Sen af en
Bonde. Som ganske ung kom han til Danmark og reiste derpaa
bl. a. til Frankrig og England, og srnrlig det sidste Sted m0dte han
sociale Ideer og Impulser, som blev bestemmende for hans fortsatte Udvikling.
Ved sin Tilbagekomst blev han Lrnrer ved Folkeskolegymnasiet
i Reykjavik. Og han har gjort et rueget stort Arbejde for Folkets
kulturelle Udvikling og i det Hele for Islands moderne Indstilling.
I de islandske Folkehojskoler, der om Sommeren gor Tjeneste som
Hoteller for Turisterne, vil man da ogsaa ofte i Bibliotheksalen
eller Festsalen finde ophrnngt et Gibsrelief af J onas Jonsson.
Som Politiker har han vrnret en meget omstridt Mand, en stridens Mand, der ganske uden Hensyn gennemforte en haard og ofte
542
Islands samharighed med Norden skal ikke ophore –
uimodstaaelig Taktik for at naa sine Maal. Ingen vil nmgte, at han
har haft en banebrydende Betydning i Folkeoplysningens Tjeneste
og i Arbejdet for det islandske Landbrugs Genopbygning. Og det
vilde vmre uretfmrdigt at underkende hans varme Kmrlighet til sit
Land og si t Folk.
Der er ingen Tvivl om, at han har set en ekstra Chance for at
genemf0re sine Planer, da Begivenheden i April 1940 afhmd Forbindelsen mellem Island og Danmark. Og han har taget den. De
nmrmere Enkeltheder i den indre politiske U dvikling i Island har
det vmret vanskeligt at f0lge i Danmark siden da. Men saa meget
vides, at Jonas Jonsson og hans Tilhamgerc er gaaet ekstra sherid
ind for, at Island skulde udnytte Sitnatiouen helt ud, erklmre sig
fri for Danmark og paa et Landsm0de paa Thingyalla i Sommer
udraabe Islands fmste Prmsident. Synsrmnktet Yar det, at naar
den ene af 0Yerenskomstens to Parter (Danmark) var ude af Stand
til at opfylde sine Forpligtelser, Yar Overenskomsten dermed ophmvet. Overenskomstens Bestemmelser for Unionens Opl0sning helwvede ikke at f0lges.
Nu maa der i denne Forbindelse mindes om, at skulde Overenskomstens Bestemmelser angaaende Ophmvelse af den dansk-islandske Forbunds-Overenskomst f0lges, maatte der foretages flere Valg
i Island- og foran Valg i Island foregaar altid en haard, stmrld
personlig Valgkamp.
Selv om der vel inden for alle Partierne i Island allerede i 1939,
da jeg sidst bes0gte Island, var Enighed om, at den dansk-islandske
Overenskornst i 1940 sknlde opsiges, sporerles der hos de ledende
Politikere n ogen Usikkerhed med Hensyn til Vmlgerflertallets
standpunkt til, hvad der skulde ske efter 1943 ved Overenskomstens
normale Ophor- om der mellem Island og Danmark skulde sluttes
en ny Overenskomst eller ikke.
Kongefrelleskabet var et Sporgsmaal for sig, som laa helt uden
for Overenskomstens Rammer – og kun meget faa beskmftigede
sig i hvert Fald i 1939 med den Mulighed, at Kong Christian ikke
skulde forblive Islands Konge indtil sin D0d. Og ingen af Politikerne nmrede smrlige 0nsker om at komme ud i en Valgkamp-og
slet ikke med Sp0rgsmaalet Danmark = Island 0verst paa Val.gprogrammet. De f0lte sig ingenlunde overheviste om, at Vmlgerne
med Hensyn til dette Sp0rgsmaal vilde f0le sig bundne af Partirammerne.
Altingets Beslutning af 17. Maj er da ut\’ivlsomt Resultatet af et
politisk Kompromis, og naar 0nsket om Repuhlikkens Oprettelse
543
·.;;
Carl Th. Jensen
Separatistledaren
Jonas Jonsson.
er blevet saa strerkt understreget i Beslutningen, er det sandsynligt, at det er
den Pris, der maatte betales Jonas Jonsson og hans Tilhrengere for at faa det
politiske Kompramis fort igennem.
· Kompromis’ets Fredre er sikkert Islands unge energiske og meget sympatiske Statsminister Herman J onasson,
der er udgaaet af J onas Jonssons Parti,
Fremskridtspartiet, men i denne Situation har fort sin selvstrendige Politik, og
Selvstrendighedspartiets strerke Mand
Olafur Thors.
Hermann J6nasson, i hvis Lod det er
faldet ikke blot at lede Islands Regering i den for Landet sikkert
rueget vanskelige Periode, da det islandske Folk med den strerke
Selvstrendighedsfolelse maatte se Landet besat af fremmede Magter,
men som altsaa ogsaa skulde komme til at vrere meget afg0rende
med Hensyn til Islands fromtidige Forhold til Danmark, er en forholelsvis ny Mand i islandsk Politik. For en halv Snes Aar siden
var hans Navn ukendt i politiske Kreclse. Han er Bondes0n fra
Nordlandet og efter at have gaaet i Realskolen i Akureyri kom
han i Latinskolen i Reykjavik og blev Student i 1920. Derefter
studerecle han J u ra og fik sin jurieliske Embedseksamen i 1924, blev
Fuldmregtig hos Byfogeclen og derefter Politimester i Reykjavik.
I denne Periode gjorde han to Rejser rundt i de andre nordiske
Lande og opholdt sig ogsaa et halvt Aarstid i Tyskland. I 1928
blev han Politidirektor i Reykjavik – men i 1934, da der opstod
Splittelse i Fremskridtspartiet indhentede hans politiske Skrnbne
ham: Hon lod sig opstille til Altinget og blev valgt stort- og da
Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet efter Valget overtog Regeringen, blev han udpeget som Regeringens Leder. Det var en
alvorlig Opgave, han gik ind til, men han tog den op med BeslutEomhed og Optimisme. Hermann J onasson er ikke n ogen Forerskikkelse i almindelig Forstand at se paa, men et stot og solidt
Mandfolk. Ikke en Mand af mange Ord, hverken naar han optrreder
som politisk Taler, eller naar han taler privat – haa trenker sig
godt om, for han handler, og han vejer Ordene omhyggeligt, f0r han
siger dem. Han er i Besiddelse af en selvstrendig Optimisme, som
bygger paa en urokkelig Tro paa Islands Muligheder og Islands
F remtid.
544
Islands samlwrighed med Norden skal ikke ophere –
Han er gammel Idrretsmand, og han sretter stadig Idrretten hojt,
hans Stemme faar en mrerkbar Klang af Begejstring, naar han
taler om Islands Ungdom.- »Se pa den islandske Ungdom, sagde
han til mig – den er idrretstrrenet og smuk. Lreg mmrke til, naar
De kommer ind i Landet, demange Skihytter, der er bygget derinde
langfra alfar Vej. Det er vor Ungdom, der har bygget dem. Hver
L0rdag og Sondag strommer Ungdommen dertil – og ogsaa jeg
gaar for weekend vrek fra Reykjavik og drager ind i Landet og
gireder mig ved at se disse Vidnesbyrd om Ungdomens Kraft og
Energi. Det er mit Haab og min Tro, at denne Islands strerke
sunde Ungdom vil vide, hvorledes den bedst kan anvende sine
Krmfter til Landets Genopbygning- til Lykke for Islands Fremtid.»
Den strerkeste Mand i Hermann J onassons Regering er Olafur
Thors, Formanden for Selvstamdighedspartiet. Han er Scm af en
af Islands bedst kendte Mrend — den i 1878 fra Danmark indvandrede Thor .Jensen, der blev banebrydende indenfor det islandske
Erhvervsliv baade hvad Handel, Fiskeri og Landbrug angaar, og
som lever endnu paa sin Gaard udenfor Reykjavik og driver det
storste Landbrug, der nogensinde er drevet i Island. Islands Tietgen er han blevet kaldt, paa Grund af den Indflydelse han – der
som en fattig Vesterbrodreng fra Det kgl. Opfostringshus kom til
Island for at blive Handelsirerling – har haft paa det moderne
Islands okonomiske Udvikling.1
Sonnen Olafur Thors er Nummer fire i Rrekken af tolv Born,
fodt i 1892, student fra Reykjavik Latinskole i 1912 og blev Aaret
efter cand. phil. hos Professor Kromann i Kobenhavn. Dermed
holdt Studeringerne op – Olafur ’fhors tog hjem til Island og blev
Direktor i det storste Fiskeri-Produktionsfirma i Island gennem
1 Thor J ensen lag<lc Grunden til den islandske Trawlerflaade, der blev Midlet
til Fiskeriets Industrialisering og foraarsagede den voldsomme Stigning i Fangstudbyttet.
Da Thor Jensen hanle givet Fiskeriet dets mo<lerne Form, satte han sin Arbejdskraft og sin Organisationsevne im! paa to amlre }’eltcr, hvor han syntes Island
tru:ngte til Reformer: Landbruget og de hastigt voksende Byers Mmlkeforsyning.
Han kpbte store Gaardc og paa sin Gaard Korpulfssta5ir ullenfor Reykjavik havde
han 250 Mtclkekper. Han grundlagde et moderue Mejeri og sikrede Reykjaviks
Mmlkeforsyning gennem Oprettelse af et Mmlkekompagni – men saa blev hans
Planer krydset a f Kooperationen, som spiller en afgdrende Betydning i <let moderne
Island, og hvem denne l~rlfoldelse af privat Initiativ ikke var velset. I Kraft af
Kooperationens politiske Magtstilling gcnncmtnnnfedcs en Lov, hvorefter Byernes
~fmlkeforsyning blev et Monopol for Kooperationen. ~len det er en helt anden
Historie …
545
.1
_….,__…..:….________~- ,_. ~-~–~
Carl Th. Jensen
mange Aar. I 1926 indvalgtes han i Altinget som konservativ og i
1937 blev han efter Borgmester Jon Thorläkssons Ded Formand
for Selvstrendighetspartiet – og siden April 1939 Minister i den
nationale Samlingsregering.
Olafur Thors er en strerkt srerprreget Personlighet. Hej og
sprundstig med ett levende karakterfuldt Ansigt … i ferste 0jeblik kommer man til at trenke paa en Skuespiller … Hans lyseblaa
0jne spiller af Lune, naar han taler og kommer i Humor … og
det ger han let – hans Hurner er straalende. Den graasprrengte
Manke stritter drilagtigt op i den ene Side, som kom han lige fra
en af sine store Taler i Altinget og under Debatten havde purret
op i Haaret. Han er en lynende Intelligens, en stor oratorisk Kraft
og i Besiddelse af et udprreget politisk Instinkt. Han er ikke blot
Drivkriften inden for sit Parti, men har var i hej Grad medvirkende til Skabelsen af den nationale Samlingsregering.
Karateristisk for ham er det Svar, han gav mig, da jeg under en
af vore Samtaler bad ham fortrulle lidt om sig selv.
Med et Smil og en affrerdigende Haandbevregelse svarede han:
– Jeg er fedt, jeg er gift, og jeg har i Sinde at de!
Da Olafur Thors i 1939 under den danske Journalistdelegations
Beseg i Island blev spurgt om hans Stilling til Danmark, enskede
han vel ikke at komme nrermere ind paa dette Forhold, men han
lagde ikke Skjul paa, at hans Felelser overfor Danmark var strerkt
venskahelig betonede. Det er heller ikke Islands Selvstrendighed
alene, der er det brerende i hans Parti, Selvstrendighetspartiets
Program.1
I store Trrek kendes den Indflydelse, Herrnann Jonasson og Olafur Thors har haft paa Begivenhedemes Udvikling i Island.
Da den politiske Situation i Begyndelsen af Aaret iaar var ved
at tilspidses paa Grund af Diskussionen om Danmark-Island, klarlagde Herman Jonasson sit standpunkt saaledes: Nationen er enig
i selve Selvstrendigheds-Sagen, og der er derfor ingen Grund til
at gere Vejene til Maalet til et Strids-Spergsmaal. Vejene er to:
den farlige V ej – og den u farlige V ej.
1 Dette Parti, som ved det sidste Valg omfattede mellem 40 og 50% af Vrelgerne,
og som skpnt konservativt havde vundet stor Tilslutning i Arbejderkredse, har som
Motto: Stjett med Stjett – de vil sige: Stand med Stand, altsaa Samarbejde mellem
Strenderne bort fra Klassehadet og Klassekampen. Partiet har sat det som sin
Opgave at varetage de mindre, selvstrendige Strenders Interesser gennem en forstaaende skattepolitik og en liberal social Lovgivning samt ved at stimulere det
private Initiativ at skabe forbedret Levestandard for Arbejderne, idet det dog af
Partiet understreges, at der ikke drejer sig om 1’imelpnnen, men om Aarsindtregten.
546
—~-~——..i
Islands samh0righed med Norden skal ikke oph0re –
Som den farlige Vej ansaa Statministeren det nu straks at ville
hrevde, at Forbundsoverenskomsten var bortfaldet, fordi Danmark
ikke har evnet at overholde den, derefter at udfrerdige en ny
Grundlov og starlfreste denne paany efter nye Valg og endelig
foretage Valg af Prresident. Hertil kom Vanskeligheden ved at
opnaa andre staters Anerkendelse, medens Verdensbranden raser,
samt endelig »den un0dvendige Smerte», denne Vej vilde fremkalde
overfor Danmark. Statsministeren sagde: »Danskerne vilde anse
det som et Tegn paa Uvenlighet at ophreve Overenskomsten med
ensidig Erklrering i det de gaar ud fra, at vi maa vide, at det er
let at blive fri for Overenskomsten paa en venskahelig og mindre
paafaldende Maade.» Og han f0jede til: »Saaledes som Udsigterne
er i 0jeblikket, vil der sandsynligvis indenlands af Grundlovsrendringen opstaa haarde stridigheder om valgkredsordningen og
gentagne Valg paa et srerdeles uheldigt Tidspunkt.»
Som den ufarlige Vej anviste han under indevarrerende Alting
at vrelge en Rigsforstander, der varetog Kongemyndigheden, som
var blevet overdraget Ministeriet, at vedtage en Altingsbeslutning,
hvori fremhreves, at Islrendingene har vresentlige Grunde til at
anse Forbundsoverenskomsten for bortfaldet paa Gruund af manglende Opfyldelse, men at Islrendingene er vidende om, at den anden
Part ingen Skyld har i den manglende Opfyldelse, hvorfor de ikke
under de nuvrerende Forhold vil g0re disse Grunde greldende. Samtidig skulde udtales 0nske om Revision for at sikre Retten til Opsigelsebestemmelsen, og der skulde erklreres, at Island ikke vilde
indgaa nogen ny Overenskomst, men at det endelige Maal var fuldkommen Ophrevelse af Forbindelsen med Danmark.
Derefter rykkede Olafur Thors frem og sluttede sig i det vresentlige til statsministerens Syn paa den ufarlige Vej, og han gjorde
det – efter at have vejret Stemningen indenfor Majoriteten af
Selvstrendighetspartiets Reprresentanter i Altinget og Partiets Centralstyrelse – uden at fremf0re Kravet om Republikkens Indf0-
relse.
Men Jonas Jonsson gik imod statsministerens Anskuelse, og paa
Fremskridtspartiets Partim0de i Reykjavik i Marts fik Henstillingen til Altinget den Tilf0jelse, at Altinget skulde erklrere, »at
Island bliver Republik, saa hurtigt Omstrendigkederna lillader det,
dog senest straks efter Krigens afslutning og eliers inden tre Aar er
forl0bet», den Tilf0jelse, som i Danmark fremkaldte Smerte og bidrog vresentlig til, at Altings-Beslutningen i det 0vrige Norden
i nogen Grad er blevet mistydet som ikke blot dansk-uvenlig, men
547
,. :.
.. ., ’
’ ’
.t
Carl Th. Jensen
nordisk-uvenlig. Hvor meget strnrkere vilde det imidlertid ikke
have virket, hvis Jonas Jonsson havde faaet sin oprindelige Lyrraktion gennemfort og straks faaet sonderrevet Baandene mellem
Danmark og Island.
Der er fra forskellig Side givet Ddtryk for Ajjngstelse for, at
Island skulde tilslutte sig det engelske Imperium, dels under Hensyn til Afsrntningsmulighederne for Landets Produkter og dels af
Hensyn til andre finansielle Forhold. Siden rykkede Amerika
frem … og det blev nrnvnt, at Island- som havde saa stor Sukces
paa sin Deltagelse i den store Udstilling i New York 1939- skulde
se sin Fordel i en nrnrmere Tilknytning til forenede Stater.
Men nu foreligger der altsaa fra Islands Side klare Tilkendegivelser af, at Island fortsat foler nordisk og ikke paa nogen Maade
onsker en Ajjndring i sit nordiske Broderskabsforhold. Og det maa
hilses med Tilfredshed i de andre nordiske Lande, hvis det saaledes
kan fastslaas, at den islandske Selvstrnndighedstrang, der fuldtud
maa anerkendes, ikke slaar noget Skaar i Venskabet og Samhorigheden mellem de fem nordiskeLande-et Venskab, som i Fremtiden kan faa langt videre Betydning end nogensinde for.
Domkyrkan och alltingshuset Reykjavik.
548